Indhold

03.05.18 17:03

Debatindlæg: Børn og unge med psykiske vanskeligheder skal være en del af nærmiljøet som alle andre børn

Debatindlæg: Børn og unge med psykiske vanskeligheder skal være en del af nærmiljøet som alle andre børn

KL er på vej med et indspil med en række konkrete forslag til, hvordan vi sikrer, at børn og unge med psykiske vanskeligheder får den hjælp, de har brug for. Foto: Colourbox.com

Stadig flere børn og unge kæmper med psykiske vanskeligheder. Men vi løser ikke udfordringen ved at skabe nye tilbud, men derimod ved at udvikle de eksisterende med fokus på inkludering, skriver Jacob Bundsgaard og Joy Mogensen i et debatindlæg.

Af KL’s formand Jacob Bundsgaard og Joy Mogensen, formand for KL’s Socialudvalg

For nyligt buldrede en ny analyse ud i medierne: Andelen af børn og unge med en psykiatrisk diagnose som ADHD, autisme eller angst er fordoblet på få år. Fordoblet!

Det er skræmmende læsning og kalder på handling.

Først og fremmest skal vi naturligvis blive klogere på, hvorfor i alverden vi ser den her udvikling – så vi kan sætte en stor stopklods i. Men lige så vigtigt er det, at vi får hjulpet disse børn og unge med at håndtere de udfordringer, der følger med en diagnose.

Her spiller kommunerne en helt naturlig og væsentlig rolle. Det starter allerede, når barnet kommer til verden med sundhedsplejen og gennem de første år i daginstitutionen og skolen, hvor kommunerne arbejder aktivt med at forebygge og opspore psykisk mistrivsel hos både barnet og familien. Og det fortsætter gennem resten af livet, hvor familien har den primære rolle som opdrager, mens kommunen som den sekundære sætter rammer om hverdagslivet – dagtilbuddet, skolen, jobbet, uddannelsen, foreningslivet mm. – og har ansvaret for forebyggelse og opsporing af mistrivsel.

I kommunerne har vi en række kompetencer lige fra de sundhedsfaglige til de pædagogiske, psykologiske og socialfaglige, der alle kan gå ind og arbejde med børn og unge med psykiske vanskeligheder. Men vi har også behov for at tænke nyt, få mere viden og flere indsatser på hylderne, hvis vi skal forebygge og sikre indsatser, der griber børn og unge, før de når ud over kanten.

Ikke brug for nye mursten

Når børn og unge bliver udredt i psykiatrien og evt. får en diagnose, har de brug for, at deres dagligdag i familien, skolen og i fritidslivet samtidig fungerer godt. Evt. kommunale tilbud til børn og forældre skal derfor gives parallelt og i tæt samarbejde med voksne, der er omkring dem. Børn og unge med en diagnose må ikke blive ekskluderet, selvom de modtager hjælp i en eller anden udstrækning. Det betyder, at kommunerne i videst mulig omfang skal sikre, at indsatser sker i eller i tilknytning til børnenes familie, dagtilbud og skole.

Men det betyder samtidig også, at vi ikke har brug for nye murstenskonstruktioner, som Danske Regioner, Dansk Psykologforening, Bedre Psykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab forslår. Vi skal ikke ekskludere vores børn og unge til nye tilbudshuse bemandet med tværprofessionelle fagpersoner. Vi har allerede familiehuse og andre samarbejder på tværs. Nej, det, vi har brug for, er at udvikle de eksisterende tilbud i kommunerne og på tværs af kommuner og regioner, hvor almen praksis også skal spille en central rolle.

Det kræver koordinering mellem psykiatri og kommune. Derfor er vi også i kommunerne optagede af, at vi samarbejder mere på tværs af sektorer og gør bedre brug af hinandens viden og kompetencer. Psykiatrien skal stå for den psykiatriske behandling, og kommunerne skal både før, under og efter en psykiatrisk diagnose og evt. behandling være klar til at følge op og inkludere og understøtte børn og unge i at komme tilbage til en normal hverdag. For det er jo det, det handler om: vores børn og unge skal ikke – uanset problematik –ekskluderes, men lære at klare sig mellem alle andre børn og senere i deres ungdomsliv.

Vi kan ikke sidde udviklingen overhørig

KL er på vej med et indspil med en række konkrete forslag til, hvordan vi sikrer, at børn og unge med psykiske vanskeligheder får den hjælp, de har brug for. Vi skal opprioritere kompetencerne, så personalet i dagtilbud og skoler bliver bedre rustet til at reagere rettidigt og sætte tidligt ind, og så skal vi øge tilgængeligheden til behandling for lettere psykiske vanskeligheder, så problemerne kan blive fanget, før de for alvor udvikler sig. Det skal ske i tæt kobling med de eksisterende indsatser til børn og unge, dér hvor børnene og de unge er i hverdagen.

Og endelig så handler det om økonomi. Vi kan ikke sidde denne massive – og skræmmende – udvikling overhøring. Vi SKAL sikre vores børn og unge en indsats, der tager udgangspunkt i deres behov og situation. Vi skal kunne opspore børnene tidligt og inkludere dem, hvor de er, hvis vi skal undgå, at flere og flere udvikler psykiske vanskeligheder. Men det er ikke gratis. Dét er regeringen nødt til at indse, når vi sidder over for hinanden ved årets økonomiforhandlinger. Tallene taler i hvert fald et sprog, som vi ikke kan – eller må – overhøre.

***

Debatindlægget er bragt på Altinget Social den 3. maj 2018

Annonce

Annonce

Annonce