Indhold

26.03.18 13:19

Debat: Lokale løsninger er afgørende for de unges succes med FGU

Debat: Lokale løsninger er afgørende for de unges succes med FGU

"En lokal forankring er nødvendig for, at der kan skabes lokale løsninger," skriver Thomas Gyldal i et debatindlæg på Altinget.dk

Kommunerne og de lokale FGU-institutioner skal have frihed i forbindelse med ny målgruppevurdering, hvis FGU skal blive en succes for de unge, skriver Thomas Gyldal Petersen, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg i et debatindlæg på Altinget.dk.

Af Thomas Gyldal Petersen, Formand for KL's Børne- og undervisningsudvalg.

Når de nye FGU-institutioner slår dørene op 1. august 2019, vil de unge, der træder ind ad døren, langt hen af vejen ligne nogle, vi kender. Det vil det meste omkring de unge til gengæld ikke.

Uddannelsen, de skal starte på, vil være ny, rammerne omkring vil være nye, lærerne vil have fået nye kollegaer, og lederen kan være ny.

Gruppen af unge vil derimod være ligeså forskelligartet og mangfoldig, som dem, vi kender i dag.

Der er ham, der blot skal have løftet sit faglige niveau i dansk og matematik for at kunne søge ind på et grundforløb. Og der er hende, der har brug for hjælp til at holde fast i en hverdag med en form for struktur, hjælp til at arbejde med sin manglende selvtillid og sit manglende netværk eller til at håndtere sin diagnose eller finde et sted at bo.

Og ja, så skal hun måske også have hjælp til at huske, hvad der står i hendes uddannelsesplan, og hvorfor den er så vigtig.

I kommunerne har vi ansvaret for dem begge – og alle dem imellem. Det er vores ansvar, at de hver især får det tilbud, der matcher lige præcis dem.

Dilemmaer og udfordringer i opgaven

På de nye institutioner får både ledelse og medarbejdere travlt med at stå klar med det, som de to unge kan kalde deres nye dagligdag – deres skole.

De får travlt med at skabe det, som i den politiske aftale beskrives som "et attraktivt ungdomsmiljø". Og det, er jeg sikker på, nok skal lykkes – for hvis der er noget, der kendetegner dem, der arbejder med de forberedende tilbud, vi har i dag, så er det, at de kerer sig om de unge og om at få dem til at lykkes.

Men jeg ved også, at der gemmer sig dilemmaer og udfordringer i opgaven.

Helt konkret står vi i det åbenlyse dilemma, at vi har fået til opgave at tegne dækningsområderne for de nye institutioner og på sigt nedbringe markedet for selvsamme institutionerne ved at lykkes tidligere med de unge.

Lærere og ledere kommer til at stå i samme dilemma; de skal skabe et trygt og attraktivt ungdomsmiljø, som de unge har lyst til være en del af og samtidig sørge for, at de unge kommer videre i ordinær uddannelse eller job.

Derfor er det vigtigt, at vi i kommunerne får betydelig frihed med målgruppevurderingen, så vi ud fra en samlet afvejning af mulige tilbud og indsatser kan give de unge dét tilbud, der matcher den enkelte.

Med de erfaringer, vi i kommunerne har med mange proceskrav fra staten, kan jeg godt blive lidt bekymret over, at der skal fastsættes "nærmere regler om procedurer og frister for målgruppevurdering", som det hedder i lovudkastet. 

Nøglen til succes ligger i samarbejdet om de unge

Nogle fremhæver den nye kontaktpersonordning eller en styrket og mere helhedsorienteret vejledning som nøglen til succes for reformen. Det er helt sikkert også vigtigt.

Men personligt tror jeg, at det bliver samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og de kommende FGU-institutioner, der bliver det afgørende element. For det er i en lokal forankret virkelighed, at institutionerne skal være med til at skabe lokale løsninger tilpasset gruppen af unge.

Det kræver et tæt samspil mellem de enkelte kommuner og den lokale institution at lave en præcis målgruppevurdering og en tæt sammenhæng mellem uddannelsesplanen og institutionens forløbsplan – og ikke mindst de unges behov.

Min bekymring er, at samarbejdet mellem de kommunale ungeindsatser og FGU-institutioner ikke bliver en integreret del af de nye institutioners DNA. For at lykkes er det afgørende, at de unge aldrig tvivler på, at vi er enige om målet.

En stærk kommunal repræsentation i de midlertidige bestyrelser vil give de bedste forudsætninger for en stærk lokal forankring af institutionen og dens skoler.

En lokal forankring er nødvendig for, at der kan skabes lokale løsninger. De midlertidige bestyrelser skal pege de nye institutioner frem mod den nye virkelighed og mod et stærkt samarbejde med den kommunale ungeindsats.

Nu er der desværre lagt op til en sammensætning af de midlertidige bestyrelser, der peger bagud og hviler på den gamle institutionsstruktur frem for en stærk kommunal forankring, der matcher det øgede ansvar. Det er svært at se, at det er i aftalens ånd.

Vi skylder de unge, at de nye institutioner peger fremad, og, at de får en enslydende fortælling, uanset hvem man taler med.

Nøglen til at give de unge succes ligger i stærkt og lokal forankret samarbejde. Derfor er det vigtigt, at alle kommuner i institutionens dækningsområde er en del af institutionens opbygning fra start.

Vi er klar til at løfte vores del.

**

Debatindlægget blev bragt på Altinget.dk den 23/03 2018.

Se også

Annonce

Annonce

Annonce