Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

02.02.12 16:01

Børns forskellighed skaber lighed

Børns forskellighed skaber lighed

Yderligere materiale

”Børn har godt af at være sammen med forskellige slags børn. Det ved vi. Og vi er nødt til at tage et fælles ansvar for, at inklusionen sker. Det kræver et samarbejde på tværs af faggrupper,” sagde Jane Findahl på KL's Børnetopmøde.

”Jeg besøgte en institution, hvor en dreng ville vise mig sin tegning. Han var meget begejstret. Men han kunne kun kommunikere med lyde og tegn, så jeg forstod ikke, hvad han sagde. Her kom de andre børn i institutionen til hjælp. De forstod hans sprog og kunne fortælle mig, hvad han sagde. Det er et godt eksempel på, hvordan drengen, selvom han var anderledes, alligevel var en del af fællesskabet.”

Sådan sagde Maj-Britt Skjøth, leder af inkluderende tilbud i Gentofte Kommune på minikonferencen ’Nysyn og fælles praksis på børne- og ungeområdet’ på KL’s Børnetopmøde.

De har i Gentofte Kommune et mål om, at der ikke må være nogle børn, som føler, at der er et fællesskab, som de ikke er en del af. Ingen børn må kort sagt være på ’tålt ophold’, hvor de ikke har en meningsfuld hverdag. Og det kræver, at kommunen, forældrene og pædagogerne arbejder sammen for inklusion.

”Som vi så i eksemplet med drengen, så skaber børns forskellighed nemlig lighed,” sagde Maj-Britt Skjøth.

Også formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Jane Findahl, lagde i sit oplæg på minikonferencen vægt på inklusion.

”Børn har godt af at være sammen med forskellige slags børn. Det ved vi. Og vi er nødt til at tage et fælles ansvar for, at inklusionen sker. Det kræver et samarbejde på tværs af faggrupper,” sagde Jane Findahl.

Måden Gentofte Kommune bl.a. skabte inklusion på, var ved også at inddrage børnenes forældre.

”Det sker for eksempel til sommerfesterne. Normalt sætter forældrene sig, der hvor de har lyst til. Det resulterer i, at de sidder sammen med de samme personer, som de plejer – nemlig forældrene til de børn, som deres egne børn leger med. Det skaber eksklusion blandt nogle forældre og børn. Derfor sætter vi nogle gange navneskilte på bordene,” sagde Maj-Britt Skjøth.

KL har i dag præsenteret udspillet ”Det gode børneliv”, hvor et af temaerne handler om, at børn skal anerkendes for det, de gør, og for dem, de er. Låste opfattelser af ”det anderledes” gør, at børn udelukkes af fællesskabet.

KL foreslår, at de voksne styrker børnenes muligheder for at indgå i anerkendende relationer med andre børn, at kommunalbestyrelserne i den økonomiske styring indretter almen- og specialområdet, så fordeling af ressourcerne tager udgangspunkt i barnet, at de voksne hører og involverer barnet i de beslutninger, der vedrører barnets liv og læring, samt at de fagprofessionelle gennem uddannelse får stærke faglige kompetencer og bruger dem, så indsatsen nytter.

Læs hele udspillet i bilaget til højre.

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes