Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.06.12 11:56

Alt skal ikke være målt og dokumenteret for at virke

Alt skal ikke være målt og dokumenteret for at virke

Søren Skjødt, forstander på døgninstitutionen Godhavn, mener, der skal tænkes på kanten af boksen

Det er vigtigt at fokusere på, hvad der virker. Men blot fordi noget ikke er evidensbaseret, skal man ikke feje det af bordet.

Sådan lød konklusionen, da Socialministeriet, Servicestyrelsen og KL forleden afholdt messen ”Lyt og lær om udsatte børn og unge i praksisfeltet i Odense Kongres Center.

Over 400 kommunale, regionale og private aktører på børne- og ungeområdet var til stede på messen, hvor det store tema var mål og resultater. Debatten kredsede om, hvilke indsatser der virker, og hvordan man kan måle på dette.

”På grund af de begrænsede ressourcer bliver vi nødt til at fokusere på de indsatser, vi ved virker,” lød det i den indledende tale fra Cathrine Lindberg Bak, chef for Børn & Unge enheden, Socialstyrelsen.

Hæld ikke barnet ud med badevandet
Seniorforsker i SFI Türf Böcker Jakobsen forsøgte i løbet af formiddagen at gøre de fremmødte klogere på evidensbaserede indsatser. Han fortalte, at der efter årtusindeskiftet skete et paradigmeskift, hvor man i højere grad begyndte at fokusere på, hvilke indsatser der virker.

Se også

Türf Böcker Jakobsen konstaterede, at udviklingen generel var positiv, men at man skulle være opmærksom på ikke at ”hælde barnet ud med badevandet”, som han formulerede det.

”Det skal ikke være sådan, at vi siger, at det skal være evidensbaseret eller ingenting. Det er en logisk fejlslutning, for jeg tror ikke, at vi nogensinde kan komme derhen, hvor alt kan dokumenteres. Vi skal have en vis ydmyghed over for det evidensbaserede,” lød opfordringen fra forskeren.

”Bonding” og ”bridging” er kodeordene
Türf Böcker Jakobsen sagde også, at entydig viden om, hvad der virker på området desværre ofte ikke er tilgængelig. I stedet må man supplere med viden og effekter fra andre områder.

Türf Böcker Jakobsen talte om begreberne ”bonding” og ”bridging”. Bonding handler om at skabe et netværk for det udsatte barn, for eksempel gennem kontakt til den biologiske familie, mens bridging handler om at tilknytte barnet til eksempelvis skole og uddannelse.

Denne tankegang vækker begejstring i KL og flugter med udspillet ”Det gode børneliv”, som KL lancerede i februar.

”I ”Det gode børneliv” peger vi på, at det er vigtigt, at alle børn trives, udvikler sig og lærer. Alle børn skal uddannes bedre, og vi skal være ambitiøse på alle børns vegne. Det gælder også udsatte børn og unge. Og det kan kun lykkes, hvis alle voksne rundt om børnene har fokus på betydningen af børns skolegang, og hvis alle tager et ansvar for at nå målet,” sagde Hanne Bak Lumholt, kontorchef i KL’s Børne- og Kulturkontor.

”Derfor skal der holdes øje med bekymrende skolefravær og sættes hurtigt ind med hjælp til børnene og forældrene. I den økonomiske aftale mellem regeringen og KL for 2013 er det netop aftalt at arbejde mod at øge andelen af udsatte børn og unge, der gennemfører folkeskolens afgangsprøve,” fortsatte Hanne Bak Lumholt. 

Vi skal tænke på kanten af boksen
Søren Skjødt, forstander fra døgninstitutionen Godhavn, understregede ligeledes, at man ikke kun kan arbejde evidensbaseret.

”De økonomiske rammer presser os. Vi skal ikke tænke ud af boksen, men måske på kanten af boksen for at finde nye løsninger af høj kvalitet Alt skal ikke være målt og dokumentet for at virke. Der ligger mange års god erfaring, vi kan benytte. Men vi skal stoppe med at tænke traditionelt,” var hans budskab.

Søren Skjødt mener blandt andet, at man bør bruge begrebet udviklingsfamilier i stedet for plejefamilier.

”Det er ikke længere nok at ville noget og have hjertet på rette sted. Hvis Barnets Reform skal tænkes i sin rene form, skal man kunne noget – vi skal have uddannet familierne. Børnene skal ikke bare være der, de skal bevæge sig, og de skal faktisk bevæge sig i en ønsket retning,” sagde Søren Skjødt.

Han fortalte videre, at man ikke skulle tænke institutionerne som en matrikel, men i stedet som et vidensbegreb. Hvis en elev for eksempel er på vej til at miste kontakten til folkeskolen, bør man trække på den viden, institutionerne har for at løse eventuelle problemer.

Generelt var det Søren Skjødts pointe, at man skulle blive bedre til at arbejde på tværs af sektorer.

”Det handler om vilje til at finde løsningen, om de børn der har det sværest. Det er vores ansvar - ikke børnenes,” sagde Søren Skjødt. 

Yderligere materiale

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes