Indhold

26.03.18 09:38

Debat: Sprog må ikke være en hindring for job

Debat: Sprog må ikke være en hindring for job

Manglende sprogkundskaber må ikke forhindre beskæftigelse, skriver KL, DA og LO i et fælles debatindlæg. Foto: Colourbox.com

Det må ikke være sproglige udfordringer, som forhindrer, at flygtninge kommer i arbejde, skriver KL, DA og LO i et debatindlæg i Jyllands-Posten.

Af: Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg | Jacob Holbraad, adm. dir. i Dansk Arbejdsgiverforening | Lizette Risgaard, formand for LO.

 Det går den rigtige vej med at få flygtninge i arbejde. Så kort og præcist kan udviklingen for nytilkomne flygtninges integration siges. Vi er ikke i mål endnu – men vi er nået langt på relativt kort tid. Det er der flere årsager til.

Noget af det, der har gjort en væsentlig forskel, er den aftale, DA, LO og KL indgik med regeringen i 2016 om integration. Med den aftale gjorde vi det blandt andet særligt klart, at sprog ikke må være en hindring for, at flygtninge kommer i arbejde. Sproget skal tænkes ind med et job for øje – og så behøver man altså ikke kunne sige ”rødgrød med fløde” for at være klar til at komme i arbejde ude på en privat eller offentlig arbejdsplads.

Sprog skal tænkes ind

Det har virket. Flere flygtninge kommer i job nu end tidligere. Men integration handler ikke kun om at få de nytilkomne flygtninge i job. Der er fortsat en alt for stor gruppe særligt ikkevestlige indvandrere, som ikke er i beskæftigelse, selv om de har været i landet i årevis. Dem har vi også brug for på arbejdsmarkedet. Både for samfundets skyld, for virksomhedernes skyld – og ikke mindst for den enkeltes skyld.

For denne gruppe er manglende danskkundskaber i mange tilfælde en barriere for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal vi lære af succesen fra indsatsen over for de nytilkomne flygtninge og bruge den til at få flere ikkevestlige indvandrere, der har været her længe, ud på arbejdsmarkedet.

Vi skal tænke sprog meget mere ind i beskæftigelsesindsatsen. Det skal for det første gøres ved at indarbejde sproglæring til de indvandrere, som har været her i mange år, men uden at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Må ikke være en hindring

KL, LO og DA har kørt projektet ”Dansk+”, hvor man kobler virksomhedspraktik med en sprogmakker i virksomheden, der sikrer, at den pågældende indvandrer løbende lærer og forbedrer sit danske sprog i løbet af arbejdsdagen.

Af de indvandrere, der har deltaget i forløbet, er 36 pct. efterfølgende kommet i arbejde eller uddannelse. Det må da give anledning til inspiration.

For det andet må det ikke være en hindring for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, at man ikke behersker dansk perfekt. Ud over at mange danske arbejdspladser i dag er flersprogede, er sprog jo også noget, man kan lære ved dagligt at omgås kollegaer på en arbejdsplads.

I aftalen mellem LO, regeringen, KL og DA besluttede vi at ændre jobcentrenes visitation, så man bliver kategoriseret som jobparat, hvis sproget er det eneste, der står i vejen for, at man kan søge job. Kan man arbejde, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet – uanset sprogkundskaber. Siden aftalen blev indgået, er andelen af nytilkomne flygtninge, der skal stå til rådighed for job eller uddannelse, steget fra knap 5 pct. til over 70 pct.

Også her kan man lære noget i indsatsen over for de indvandrere, der har været i landet i længere tid. For denne gruppe er kun 20 pct. jobparate. Her kan erfaringerne fra Dansk+-projektet bruges i en målrettet indsats. Én ting er sikkert: Der er god grund til at investere ressourcer i at få flygtningene og indvandrerne i arbejde.

Debatindlægget blev bragt i Jyllands-Posten den 25/03 2018.

 

Se også

Annonce

Annonce

Annonce