Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

19.09.12 13:58

Nye muligheder for asylansøgere

Ny politisk aftale på asylområdet styrker integrationsmulighederne for asylansøgere, der senere får ophold i Danmark.

Regeringen har den 19. september 2012 indgået en politisk aftale med Enhedslisten og Liberal Alliance om nye muligheder for asylansøgere. Aftalen, der også rummer forslag til en styrket indsats for hjemsendelse af afviste asylansøgere og kortere sagsbehandlingstid, udmønter finanslovaftalen fra 2012 om at give asylansøgere adgang til arbejde og bolig udenfor asylcentret.

Se også

Med aftalen får asylansøgere, der samarbejder med myndighederne adgang til arbejde og bolig udenfor asylcentret efter 6 måneder. Samtidig vil der blive givet flere tilbud om undervisning og aktivering i asylfasen. Mulighederne for en efterfølgende vellykket integration styrkes således.

Det vil som hidtil være Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for asylområdet, og kommunerne får som udgangspunkt ikke nye opgaver.

I det forberedende arbejde til den politiske aftale har KL lagt vægt på, at mulighederne for at bo udenfor asylcentret skulle respektere den eksisterende model med kommunekvoter ved boligplacering af flygtninge, der får meddelt asyl. Dette synspunkt er respekteret i aftalen, idet en asylansøger ikke kan bo i en kommune, der efter integrationsloven ikke skal modtage flygtninge. Hvis asylansøgeren tager bopæl i en kommune, der efter integrationsloven skal modtage flygtninge, vil pågældende tælle med i den aftalte kommunekvote.

Læs mere om asylaftalen på Justitsministeriets hjemmeside.

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes