Kommunerne har en stor udfordring med at sikre en god modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge. Nu er der hjælp at hente i en ny håndbog fra Social- og Integrationsministeriet, som både giver overblik over lovgivning og kommer med en lang række praktiske anbefalinger.
Antallet af uledsagede mindreårige flygtninge har været stigende de seneste år. Det betyder, at nye kommuner uden særlige erfaringer på området har skullet modtage mindreårige uledsagede, især unge fra Afghanistan. Kommunerne har derfor haft et behov for at få overblik over lovgivning og forslag til, hvordan indsatsen kan tilrettelægges.
Social- og Integrationsministeriet bidrager med håndbogen ”Den gode modtagelse af uledsagede mindreårige i kommunerne” til at styrke indsatsen i kommunerne. Udover at belyse de lovgivningsmæssige rammer og overgivelsen fra asylcenter til kommune, giver den praktiske eksempler på modtageplaner, anbefalinger baseret på erfaringer fra kommuner, og man kan desuden finde kontaktoplysninger på særlige videnspersoner.
Social- og Integrationsministeriet har desuden opdateret to andre nyttige håndbøger:
- Den gode modtagelse af flygtninge i kommunerne
- Tolkeguide – Håndbog om tolkning i den kommunale indsats
Du kan få yderlige oplysninger og mulighed for download af håndbøgerne ved at benytte linket nedenfor.