Den kommunale opgave
Ifølge sygedagpengeloven har kommunerne til opgave at udbetale sygedagpenge, når en person er uarbejdsdygtig i mere end tre uger pga. egen sygdom. Sygedagpenge udbetales enten til borgeren eller som refusion for lønudgiften til arbejdsgiveren.
Endvidere skal kommunen følge op over for den sygemeldte og medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Denne opgave er placeret i jobcenteret. Regeringen og Folketinget fastlægger love og regler for, hvordan sygedagpengeopfølgningen skal foregå.
Synspunktet
KL mener, det er vigtigt at nedbringe sygefraværet. Det er vigtigt både for den enkelte sygemeldte borgers livskvalitet og for samfundet, idet sygefravær er dyrt, og nedbringelse af sygefraværet kan medvirke til at øge udbuddet af arbejdskraft. KL har derfor sammen med regeringen og arbejdsmarkedets parter i september 2008 indgået en trepartsaftale. I 2009 udmøntes aftalen i en række lovændringer, der skal medvirke til at nedbringe sygefraværet.
Nedbringelse af sygefraværet er en udfordring, som kun kan løses, når alle parter bidrager og arbejder i samme retning. Kommunerne har en opfølgningsforpligtigelse overfor personer, der modtager sygedagpenge. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke er jobcentrene, der kan gøre folk raske. Jobcentrene kan gennem sygedagpengeopfølgningen kun ”reparere” på de skader, der er sket.
Der er mange forhold, der påvirker sygefraværet. Skal der for alvor reduceres i sygefraværet, er det vigtigt at bremse for tilgangen. For at reducere sygefraværet bør der som minimum være en indsats i forhold til tre hovedområder:
-
Arbejdsmiljøet på den enkelte arbejdsplads
-
Holdningen til sygdom og sygefravær
-
Effektiv sagsbehandling i kommunerne/jobcentrene
En effektiv indsats i jobcentrene kan kun opnås ved at spille på flere tangenter. Nogle af de mest centrale området at sætte fokus på er:
-
Tidlig indsats
-
Samspil med og mellem flere aktører
-
Effektive økonomiske incitamenter
-
Regelforenkling med fokus på resultater
Tidlig indsats
Sygdomsperiodens længde spiller en afgørende rolle for, om syge ender med at blive udstødt fra arbejdsmarkedet. Jo tidligere der sættes ind med en målrettet indsats, jo kortere vil sygefraværsperioden blive.
KL mener:
-
Det er nødvendigt, at arbejdsgiverne hjælper med at spotte risikosagerne. Den der først bliver opmærksom på sygemeldinger, der kan blive langvarige, bør reagere. Løsningen på mange sygdomsforløb skal findes på arbejdspladsen.
-
Hurtig behandling i sundhedsvæsenet er en forudsætning for en effektiv indsats i jobcentrene. Forløb må ikke bremses af ventelister i sundhedsvæsnet.
-
Delvis raskmelding og delvis tilknytning til arbejdspladsen er et godt og relevant redskab, som bør anvendes meget mere.
Samspil med og mellem flere aktører
Nedbringelse af sygefraværet er en udfordring, som kun kan løses, når alle parter bidrager og arbejder i samme retning. Et godt og effektivt samarbejde hele vejen rundt er afgørende.
KL mener, der er potentiale i:
-
Forstærket dialog med lægerne.
-
Tæt dialog med a-kasserne om indsatsen for de forsikrede ledige.
-
At udnytte og øge samspillet mellem jobcentret og de kommunale sundhedsopgaver.
-
Koordineret og systematisk samarbejde mellem jobcentret og arbejdsgiverne, herunder kommunerne som arbejdsgivere.
Effektive økonomiske incitamenter
Økonomiske incitamenter er af det gode, hvis det er de rigtige incitamenter. Et godt incitament er et incitamentet, der underbygger, at indsatsen tilrettelægges med fokus på resultatet.
KL mener:
-
Kommunernes medfinansiering af sygedagpenge er et godt og relevant incitament i forhold til at korte sygedagpengeperioden.
-
Differentieret refusion – den såkaldte 65/35-model – er et for voldsomt incitament, der giver risiko for skævvridning af indsatsen, hvor kommunerne af økonomiske årsager kan være nødt til at iværksætte tilbud uansat kvaliteten af indsatsen.
-
Den midlertidige suspendering af refusionsstraffen bør gøres permanent. Målet er ikke mange møder og samtaler, men at de samtaler, der afholdes, har indhold og kvalitet.
-
Kommunernes økonomi bør indrettes så investeringstankegangen giver mening. Servicerammen kan være en barrierer.
Regelforenkling med fokus på resultater
Ressourcerne i jobcentrene bør udnyttes bedst muligt. Medarbejdernes tid skal bruges målrettet på det, der skaber effekt og resultater. Beskæftigelsesministeriet har gennemført et omfattende afbureaukratiseringsarbejde, hvor ét af fokusområderne har været sygedagpenge. Trods dette forenklingsarbejde er der samlet set ikke opnået tilstrækkelig afbureaukratisering, idet der samtidig er indført en række nye initiativer, som bidrager til yderligere bureaukratisering af området.
KL mener :
-
Formkravet på samtaler i sygedagpengeloven bør fjernes.
-
Refusionsordninger skal skrues sammen med henblik på mindst muligt administrativt konteringsarbejde, der trækker ressourcer fra det egentlige opfølgningsarbejde.
Fakta
|
Hele landet - sygedagpenge |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Antal berørte |
473.367 |
479.455 |
454.069 |
442.349 |
430.751 |
|
Antal fuldtidspersoner |
84.991 |
93.674 |
92.827 |
90.076 |
89.308 |
|
Gnsn. varighed af forløbene, uger |
9,3 |
10,2 |
10,7 |
10,6 |
10,8 |
|
Fuldtidspers. i pct. af arbejdsstyrken 16-66 år |
3,1 |
3,3 |
3,3 |
3,3 |
3,2 |
|
Fuldtidspers. i pct. af befolkningen 16-66 år |
2,3 |
2,6 |
2,5 |
2,4 |
2,4 |
Kilde: Jobindsats. Anmærkning: Pr. 1. juni 2008 er arbejdsgiverperioden øget fra 15-21 dage. Dette vil isoleret set medføre færre og kortere sygedagpengeforløb.
|
Hele landet - sygedagpenge |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
|
Antal delvise rask- og sygemeldinger |
56.243 |
61.551 |
64.203 |
67.356 |
76.312 |
|
Andel delvise rask- og sygemeldinger, pct. |
7,0 |
7,5 |
8,2 |
8,7 |
10,0 |
Kilde: Jobindsats