Den kommunale opgave
Siden 1999 har kommunerne som myndighed haft hovedansvaret for integrationsindsatsen i forhold til personer med en anden etnisk baggrund end dansk.
Kommunerne har desuden som arbejdsgivere gennem deres rekrutterings- og ansættelsespolitik en mulighed for at medvirke til en vellykket integration på arbejdsmarkedet og skal opstille måltal for, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere, der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund .
For nyankomne flygtninge og familiesammenførte har regering og Folketing med integrations- og ud-lændingeloven fastsat særlige krav og vilkår for de første år i landet. Det er kommunens ansvar at ud-mønte opgaven. Det drejer sig bl.a. om flygtninges fordeling på regioner og kommuner, boligplace-ring, et introduktionsprogram i op til 3 år og om at sikre aktiv deltagelse i programmet som forudsæt-ning for en varig opholdstilladelse. Ligeledes har kommunerne ansvaret for at give nyankomne udlændinge et tilbud om danskuddannelse.
Endelig har kommunerne ansvaret for at samordne den såkaldt almindelige integrationsindsats, som finder sted på kommunens forskellige velfærdsområder, hvad enten det drejer sig om indsatsen i for-hold til børn og unge, beskæftigelse, sundhed, fritid og kultur eller ældreplejen.
Gennem lovgivning er det bestemt, at den beskæftigelsesrettede integrationsindsats skal være organiseret under jobcentrene. Med hensyn til den politiske koordinering af kommunens samlede integrationspolitik kan kommunen frit vælge, hvor den skal placeres.
Synspunktet
KL’ s integrationspolitik bygger på følgende værdigrundlag:
• Alle borgere bør acceptere og overholde samfundets grundlæggende værdier
• Forskellighed bør accepteres som en naturlig del af det danske samfund
• Etniske minoriteter bør have samme muligheder, rettigheder og pligter som andre borgere.
En vellykket integration stiller ikke kun krav til modtagerne af integrationsindsatsen men fordrer også, at myndigheder, arbejdsmarkedets parter, virksomheder og lokalsamfund viser en aktiv vilje til og åbenhed for ligebehandling og inklusion af alle uanset etnisk baggrund. En vellykket integration er afgørende for sikring af den fremtidige velfærd og for den fortsatte udvikling af et Danmark uden parallelsamfund.
Regering og Folketing bør sikre en enkel og overskuelig lovgivning
Det er regeringen og Folketinget, der afgør hvilke personer, der kan få opholdstilladelse i Danmark. Det er også regeringen og Folketinget, der bør sikre kommunerne ordentlige rammer for løsning af integrationsopgaven. Heri indgår:
- Et forståeligt og overskueligt regelgrundlag - en forudsætning der desværre langt fra er opfyldt
- At personaleressourcerne kan bruges på reelt integrationsarbejde og ikke bindes op på tidskræ-vende lovfortolkninger og problemer med at forklare udlændingene de mange regler og deres konsekvenser
- En løbende tilpasning af lovgivningen til ændrede indvandringsmønstre. I dag (2009) er det i langt mindre grad flygtninge og familiesammenførte, der kommer til landet, og i højere grad udenlandsk arbejdskraft og internationale studerende.
Kommunerne bør have politisk og ledelsesmæssig fokus på integrationsopgaven
Der er brug for et stærkt politisk og ledelsesmæssigt fokus på integrationsopgaven. Det betyder bl.a.:
- At der sikres helhed, koordinering og sammenhæng i kommunes indsats med særlig opmærk-somhed på alle overgange mellem livsfaser og forvaltninger i de etniske minoriteters liv
- At integrationspolitik tænkes ind som en del af alle kommunens aktiviteter med fokus på poli-tikområder som børn og unge, uddannelse, beskæftigelse, fritid, kultur og ældre
- At der vidensdeles såvel internt i kommunen som med andre kommuner, og at der følges op på de vedtagne indsatsområder fx i form af status på de enkelte forvaltningers handleplaner.
Integrationsarbejdet bør have fokus på beskæftigelse og uddannelse
Indsatsen bør have fokus på:
- At flygtninge og indvandrere får en tilknytning til arbejdsmarkedet på niveau med den øvrige befolkning, og at de kommer til at beherske det danske sprog
- At andelen af etniske minoriteter på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kom-mer op på samme niveau som andre unge
- At en opsøgende indsats over for ægtefælleforsørgede kvinder kan være med til at fremme interessen for dansk og beskæftigelse og hermed bidrage til familiens samlede integration
- At et målrettet arbejde med kriminalitetsforebyggelse, bekæmpelse af frafald på ungdomsud-dannelse samt metoder til at styrke den sociale adfærd blandt unge kan være med til at gøre børn og familier mere bæredygtige.
Fakta
Se også KL’s politik/hjemmeside om tosprogede børn- og unge http://www.kl.dk/Fagomrader/Born-og-unge/Tosprogede-born-og-unge/ og
ledelse af mangfoldighed http://www.kl.dk/Fagomrader/ledelse/Ledelse-af-mangfoldighed/
KL’s årlige særkørsel om etnisk ligestilling viser en støt stigning i antallet af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Andelen var 7,2% i 2008 mod 6,4% i 2007.
Udviklingen i nye opholdstilladelser – 1999 og 2008
Figuren viser udviklingen i nye opholdstilladelser for personer med anden etnisk baggrund end dansk i h.h.v. 1999 og 2008. Antallet er steget fra knap 3000 til knap 70.000, samtidig med at der har været et fald i gruppen af flygtninge og indvandrere og en kraftig stigning i antallet af udenlandsk arbejdskraft og studerende. Kilde Danmarks Statistik.
Udviklingen i 16-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande samt danskere i prioden 2001 til 2007, 2001=100
Figuren viser, at mens beskæftigelsen for danskerne har været næsten uændret i perioden 2001 til 2007, er den steget for indvandrerne især for deres efterkommere.