Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

21.04.12 08:33

KL: Alle ledige unge uden uddannelse skal i uddannelse

KL: Alle ledige unge uden uddannelse skal i uddannelse
Alle ledige under 30 år og uden uddannelse skal indenfor en kort frist starte på en uddannelse. Også enlige forsørgere, lyder nyt KL-forslag.

KL’s bestyrelse ønsker at sende en klar besked til alle unge ledige: Hvis du er under 30 år og ikke har en uddannelse, skal du inden for en kort frist på typisk nogle uger starte på en uddannelse. Det gælder også forsørgere, hvor f.eks. enlige forsørgere kan få dobbelt SU.

Derfor foreslår KL, at uddannelsespålægget, der i dag gælder for alle unge under 25 år, skal udvides til at gælde alle unge op til 30 år. Det betyder, at ca. 24.500 unge ledige uden uddannelse vil blive omfattet af uddannelsespålæg. I den nuværende ordning er knap 5.000 unge med forsørgeransvar undtaget.

Forslaget er et ud af ni punkter i et nyt KL-udspil til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, som KL’s bestyrelse netop har vedtaget.

”KL er stærkt optaget af, at flere unge får en uddannelse, og at færre skal være på kontanthjælp. Derfor foreslår vi, at det nuværende uddannelsespålæg udvides fra 25 år, så det fremover gælder for alle uddannelsesparate op til 30 år,” siger KL’s formand, Jan Trøjborg.

Se også

”Det duer ikke, at unge forsørgere er undtaget fra uddannelsespålæg. Der er alt for stor risiko for, at den unge enlige mor bliver hængende på kontanthjælp og aldrig får startet på en uddannelse. Derfor skal også de unge med børn ud af kontanthjælp og over på SU, hvor der jo bl.a. er ekstra SU-klip og anden økonomisk støtte, hvis man har børn,” siger Jan Trøjborg.

KL’s opfordring til regeringen om at udvide uddannelsespålægget op til 30 år baserer sig bl.a. på en ny KL-analyse, der viser, at siden man indførte uddannelsespålægget for op til 25-årige i 2006, er andelen af unge, der skifter kontanthjælpen ud med SU steget fra 15 pct. i 2006 til 34 pct. i 2011.

”Det er resultater, som viser, at de unge gerne vil, og at jobcentrene er gode til at sende de unge i retning af uddannelse. De gode resultater skal nu udvides til alle unge under 30 år,” siger KL-formanden.

Læs KL-analysen og KL’s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed i dokumenterne her på siden.

Yderligere oplysninger hos KL's pressevagt på 3370 3333

Fakta:

     
Antal  Jobklare kontanthjælpsmodtagere  Heraf forsørgere*  Forsikrede ledige uden uddannelse (3F) 
16-19 årige
2746 906 55
 20-24 årige
 8386  2767  3098
 25-30 årige
 6587 2174
 3704
 I alt
 17.719 4950
 6857

 

Der findes ikke tal for de lediges uddannelseskompetencer. Erfaringen viser, at langt hovedparten af de unge jobklare kontanthjælpsmodtagere ikke har en kompetencegivende uddannelse. Det samme gælder medlemmer af 3F’s a-kasse. 

* Tal fra Danmarks Statistik viser, at ca. en tredjedel af alle unge kontanthjælpsmodtagere har forsøgerpligter.

Reglen om uddannelsespålæg trådte i kraft i april 2006 og omfatter unge under 25 år, der:

  • er uddannelsesegnede/jobklare (dvs. i praksis i match 1)
  • ikke har forsørgerpligter
  • ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse

Der findes ikke statisk om anvendelse af uddannelsespålæg. Ifølge en KL rundspørge i efteråret 2011 vurderer jobcentre, at 50-60 pct. af de unge får et uddannelsespålæg. Nogle jobcentre bruger pålægget over for næsten alle unge uddannelsesparate. I andre jobcentre bruger man først uddannelsespålæg, hvis det ikke hurtigt lykkes at ”overtale” den unge til at søge ind på en uddannelse.

Yderligere materiale

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes