Indhold

kl.dk > Fagområder > Beskæftigelse og integration > Temadag for politikere: Kommunerne får ansvaret for beskæftigelse

Oprettet den 28.05.09

Ændret den 01.06.09

Temadag for politikere: Kommunerne får ansvaret for beskæftigelse

KL afholdte to temadage for politikere i juni måned, der satte fokus på de politiske muligheder og udfordringer i forbindelse med, at kommunerne får det fulde ansvar for jobcentrene den 1. august 2009.

Kommunerne overtager med jobcenterreformen ansvaret for den statslige del af jobcentrene. Det er ikke blot en ny opgave, der ”bare”  kan integreres i den nuværende drift. Det er tværtimod en opgave, der kalder på grundlæggende nytænkning af beskæftigelsesindsatsen.

Fornyelsen har allerede været godt i gang i både pilotjobcentrene og de fælles jobcentre siden starten af 2007. Men nu bliver der både bedre muligheder og større behov for at udvikle indsatsen. Udfordringen bliver ikke mindre af, at kommunerne overtager ansvaret for de forsikrede ledige på et tidspunkt, hvor ledigheden er begyndt at stige ganske kraftigt – omend fra et rekordlavt niveau.

Hvis potentialet i reformen skal udnyttes fuldt ud, skal beskæftigelsespolitikken være placeret i centrum – og ikke i periferien – af den strategiske udvikling af kommunen. Det kræver et stærkt politisk lederskab på området.

Derfor inviterede KL til to temadage, der stiller skarpt på dette lederskab og sætter de politiske udfordringer i kølvandet på jobcenterreformen til debat. Blandt de emner, der blev drøftet på temadagene, var:

  • Hvad er det beskæftigelsespolitiske formål og de overordnede visioner med reformen?

  • Hvad betyder reformen for borgere og virksomheder?

  • Hvordan er kommunens økonomiske incitamenter på beskæftigelsesområdet, og hvordan ser den nye finansieringsmodel for dagpengene ud?

  • Hvordan kan kommunerne sikre et godt samspil mellem beskæftigelsespolitikken og andre vitale politikområder, som fx erhvervspolitik, skolepolitik og socialpolitik?

  • Hvordan etablerer kommunen et godt samarbejde med arbejdsmarkedets parter?

Målgruppen for temadagene var kommunalpolitikere og direktører med ansvar for beskæftigelsesområdet.

Der blev afholdt følgende to temadage:

Den 16. juni i Torvehallerne, Kirketorvet 10-16, Vejle.

Den 22. juni på Prindsen, Algade 13, Roskilde.

Vært for mødet var formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg Erik Nielsen. Der var oplæg fra politikere og embedsmænd fra pilotjobcentrene og KL’s sekretariat.

De enkelte oplæg samt program og deltagerlister er vedlagt denne artikel.

 





Primær navigation


Sekundær navigation


Ny bruger?|


KL , Weidekampsgade 10 , Postboks 3370 , 2300 København S , tlf. 3370 3370 , email kl@kl.dk , Om hjemmesiden

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes