Med budgetlægningen for 2011 har Odense Kommune indført politisk effektstyring i budgetprocessen. Politisk formulerede effektmål kobles med forandringsteorier om, hvilke indsatser der sikrer de ønskede effekter. Effektstyringen skal styrke den politiske prioritering og sikre en effektiv løsning af kommunens kerneopgaver.
Ved at gøre effektstyringen til en del af budgetprocessen skabes en klar sammenhæng mellem de politiske mål, den budgetmæssige tildeling af ressourcer og en systematisk opfølgning på målene.
Derfor tager modellen udgangspunkt i to velkendte cyklusser: byrådsperioden og budgetåret.
Budgetlægningen ændres fra alene at være en etårig proces til i højere grad at blive en sammenhængende proces, der følger byrådsperioden.
Fokus på slutbrugeren
De politiske mål for den ønskede effekt af kerneopgavernes løsning udarbejdes af fagudvalgene. Effektmålene har en langsigtet karakter, da de udarbejdes for budget 2011 og overslagsårene 2012-2014.
De kommunale kerneopgaver defineres ud fra den målgruppe, opgaven er rettet imod. Udgangspunktet er slutbrugerne og den effekt, der ønskes opnået for denne målgruppe.
Hver forvaltning deles op i et antal kerneområder, som beskrives ved hjælp af casebeskrivelser. Beskrivelserne består i korte, fokuserede fortællinger, der skildrer det enkelte områdes funktionsmåde i praksis med de tilhørende målgrupper.
På baggrund af fagudvalgenes arbejde udarbejdes der et samlet materiale til byrådet, som byrådet bruger til at drøfte omprioriteringer inden for og på tværs af kerneområderne. I forlængelse af drøftelserne udarbejdes udvalgenes budgetbidrag.
Forandringsteorier og nøgletal
For hvert kerneområde udarbejdes en forandringsteori. Teorien beskriver, hvordan indsatserne inden for kerneområdet skal udvikles for at sikre den ønskede effekt i forhold til de opstillede effektmål. Teoriens fem led er illustreret i nedenstående figur, der også illustrerer, at et effektmål kan understøttes af flere underliggende indsatser på kerneområdet. Tilsvarende kan en indsats understøtte flere effektmål.
Til hvert kerneområde knyttes et antal indikatorer, som skal måle, om kommunens indsatser bringer løsningen af kerneopgaverne tættere på de politisk fastsatte mål.
Effekten af effektstyring
Effektstyringen indfases over tre år, så de sidste af Odense Kommunes 29 kerneområder vil være omfattet af effektstyring i budget 2013. Med afslutningen af den nuværende byrådsperiode, vil alle kerneområder således være beskrevet i form af politiske mål, forandringsteorier og nøgleindikatorer. Samtidig vil byrådet være præsenteret for de første opfølgninger.
Effektstyringen skal styrke prioriteringsgrundlaget i budgetprocessen. Der skal foregå en systematisk læring og udvikling af kerneopgaverne. Løsningen af kerneopgaverne skal dermed blive mere effektiv.