Kommunerne kan få problemer med at overholde vandplanerne, hvis ikke flere havne og relaterede havområder udpeges som stærkt modificerede eller som påvirkningszoner.
Et vandområde kan karakteriseres som kunstigt eller stærkt modificeret, når der på grund af menneskelig aktivitet er sket væsentlige fysiske ændringer af vandområdet. Havne, sejlrender og klappladser (havområder til deponering af oprenset, naturligt havbundsmateriale) burde være gode eksempler på stærkt modificerede områder. I udkastet til vandplaner foreslår ministeriet imidlertid kun syv havne udpeget som havende en tilstrækkelig indflydelse på vandområdet.
Der er flere end 125 erhvervshavne i Danmark – heraf er mere end 100 kommunalt ejede på den ene eller anden facon. Langt de fleste havne er dermed udpeget til at opnå ”god økologisk tilstand”.
Samtlige klappladser skal opnå samme gode tilstand. Klappladserne benyttes også af de op imod 400 kommunale lystbådehavne.
God økologisk tilstand defineres som en ”svag afvigelse fra en tilstand upåvirket af menneskelig aktivitet”. Om dette kan nås i en anlagt havn, en gravet sejlrende eller på en klapplads, er højst tvivlsomt. Det kan på sigt blive dyrt for kommuner og havne.
Hvis ikke havne, sejlrender og klappladser udpeges som stærkt modificerede områder, kan en mulighed være at de udpeges som særlige påvirkningszoner med accept af samfundsmæssigt væsentlige aktiviteter, der ikke overholder miljømålene. Dette kan gøres med henvisning til eller med en korrektion af basisanalyserne.
KL anbefaler at kommunerne i forbindelse med den tekniske forhøring vurderer om de lokale erhvervshavne, lystbådehavne og de tilhørende sejlrender og klappladser enten bør udpeges som stærkt modificerede vandområder eller som påvirkningszoner. Det skal være indeholdt i planen at der ikke planlægges særlige initiativer overfor disse anlæg/områder.
Du kan hente denne administrative information i pdf-version i højre side.
Kontaktperson i KL
Nikolaj Sveistrup, nis@kl.dk, tlf. 3370 3431