Ved hjælp af et elektronisk indberetningssystem holdt Kolding Kommune borgerne orienterede under snestormen.
Artiklen er fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, no. 4, 2010 og kan hentes i fuld længde i højresiden. Herunder bringes et uddrag af artiklen.
Af kommunikationschef Lars Blunck, Kolding Kommune
Fyrværkeriulykken i Seest viste med al tydelighed, hvor vigtig en kommunal hjemmeside kan være, når der i krisesituationer skal kommunikeres hurtigt, med mange og om noget, som har stor betydning for modtagerne.
Men det er ikke kun, når det bogstaveligt talt buldrer og brager, at kommunernes hjemmesider kan bruges offensivt. Det blev tydeligt bevist, da sneen den 17. december sidste år lagde en tyk, hvid dyne hen over hele Kolding Kommune på ganske kort tid. For mens sneen væltede ned udenfor, eksploderede besøgstallet nærmest på kolding.dk.
I løbet af torsdagen blev topscorersiden vist næsten 5.000 gange, og det samlede besøgstal på kolding.dk lå på over det dobbelte af en normal dag.
Elektroniske indberetninger
En af de store udfordringer er at håndtere mange informationer på kort tid og formidle dem, mens folk har brug for dem - også selv om det er tidligt om morgenen.
Derfor har vi i kommunikationsafdelingen i Kolding udviklet et elektronisk indberetningssystem, så kommunens skoler og daginstitutioner har mulighed for at sende standardiserede meldinger til kommunikationsfolkene om blandt andet lukninger og nedsat bemanding.
Forberedelse altafgørende
Brugen af de elektroniske skemaer betod, at der kun skulle en enkelt medarbejder i kommunikationsafdelingen til at håndtere de mange indberetninger og lægge informationerne ud på kommunes hjemmeside. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis vi kun havde anvendt telefonen.
Læs om de nærmere detaljer for systemet ved at hente hele artiklen i højresiden.
Læs også artiklen om fordelene ved det nye elektroniske indberetningssystem, "Til fordel for både forældre og personale", som du også finder i højresiden.