Har du 5 minutter? Længere tid tager det ikke at få overblik over dit jobcenters resultater inden for sygedagpenge, kontanthjælp, a-dagpenge…
KL’s scorecard giver muligheden for et hurtigt overblik over jobcentrets resultater. Der kan udarbejdes scorecards for alle ydelser. På hvert scorecard måles der på udvikling og niveau for tre centrale resultatindikatorer:
- Flere i job, målt som antal fuldtidspersoner på en ydelse
- Hurtigere i job, målt som den gennemsnitlige varighed af forløb i uger
- Fastholdelse i job, målt som andelen der er i beskæftigelse 3 måneder efter et afsluttet forløb
Ud over fokus på egne resultater, sammenlignes jobcentres resultater med klyngens (sammenlignelige jobcentre) resultater.
Scorecard er udarbejdet i Excel og består af en præsentationsside samt fire bagvedliggende faneblade med baggrundstal. Det er opbygget således, at man ved hjælp af tre udtræk fra www.jobindsats.dk på få minutter kan opdatere scorecardets præsentationsside.
Præsentationssiden består af et grafisk overblik samt få baggrundstabeller.
Eksempel på scorecard

Se signaturforklaring i det vedhæftede scorecard.
Scorecardet er udviklet af KL i samarbejde med en række jobcentre. Scorecards er et monitoreringsredskab, som supplerer resultatoversigten og giver mulighed for løbende monitorering af jobcentrets resultater i forhold til de mål, der er opstillet i beskæftigelsesplanen.
Se det vedhæftede eksempel på et scorecard for sygedagpenge. Er du interesseret i at se vide mere om scorecards kan du kontakte Mette Schwebs på tlf. 3370 3526 eller mail msr@kl.dk.
Du kan også få et scorecard for dit eget jobcenter ved at kontakte Jakob Vinkler Mortensen på tlf. 3370 3811 eller mail jvm@kl.dk.
Det skal bemærkes, at der er problemet med grafikken i scorecardet, hvis man ikke bruger seneste version af Excel (Microsoft Office Excel 2007). Vi arbejder på at få lavet en version til tidligere versioner af Excel.