Den offentlige lederuddannelse DOL er i mange tilfælde dyrere end den eksisterende diplomuddannelse i ledelse (DIL), fordi lederne ikke kan få voksenuddannelsesstøtte til DOL. KL arbejder på at få skabt lige økonomiske vilkår mellem de to lederuddannelser.
En stor gruppe af ledere fik med trepartsaftalen fra juni 2007 ret til at gennemføre en lederuddannelse på diplomniveau. Retten omfatter offentlige institutionsledere og afdelingsledere på sygehuse, der har ledelse som primær jobfunktion.
For kommunerne og KL muliggør aftalen især et uddannelsesmæssigt løft for de mange frontledere, der ikke i dag har en lederuddannelse. KL har blandt andet lagt vægt på at gøre et broget marked af lederkurser overskueligt for den enkelte leder og arbejdsgiver.
Med DOL er markedet åbnet for de bedste af de private udbydere. Kommunerne kan nu frit vælge den eller de offentlige og private samarbejdspartnere, der passer til den enkelte kommunes ønsker. Markedsåbningen hviler dels på, at leverandørerne kan tilbyde både kvalitet og fleksibilitet, dels på at der er de samme økonomiske vilkår – den rigtige pris – for offentlige og private udbydere. Det sidste er ikke tilfældet. Kommunernes valgfrihed er derfor blevet alvorligt stækket.
Ny offentlig lederuddannelse på diplomniveau
DOL skal understøtte en professionalisering af offentlig ledelse. Derfor skal uddannelsen garantere fleksibilitet, gode muligheder for skræddersyning af moduler til kommunens behov i forhold til deres samlede ledelsesudviklingsstrategi, et bredere udbyderfelt og høj kvalitet. Særligt muligheden for skræddersyning og målretning af lederuddannelsen i forhold til kommunens aktuelle og konkrete behov adskiller som udgangspunkt DOL fra standard-diplomuddannelsen i ledelse.
Offentlige og private kursusudbydere kan efter ansøgning blive certificeret til at udbyde moduler på DOL. Dermed har DOL åbnet markedet for, at de dygtigste blandt de private kursusudbydere – som kommunerne hidtil har købt mange ydelser af – kan udbyde certificerede moduler. Certificeringen er lederens garanti for at undgå blindgyder i sin lederuddannelse. Rationalet er, at de mange kursusbeviser fra private udbydere, som ledere i kommunerne hidtil har fået, ikke har kunnet "regnes sammen" til en diplomuddannelse. Det kan de nu! Lederen kan også tage sit certifikat med sig på tværs af lederjob i kommuner, regioner, stat og den private sektor.
Økonomien i lederuddannelserne
Der er afsat 40 millioner kroner i 2008 og 120 millioner kroner i hvert af årene 2009-2011 til kommunale følgeudgifter af trepartsaftalens initiativer vedrørende lederuddannelse og afvikling af medarbejderudviklingssamtaler. Kommunerne får pengene via bloktilskuddet.
Det er dermed den enkelte kommune, som råder over pengene til lederuddannelse. Men rådigheden over midlerne er kun den ene side af mønten. Markedsvilkårene har afgørende betydning for, om midlerne kan anvendes hensigtsmæssigt.
KL må konstatere, at der fra statens side endnu ikke har været vilje til at sikre den nødvendige økonomiske ligestilling mellem de to uddannelsesmuligheder, da lederuddannelse i DOL-regi ikke er berettiget til Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), hvorimod lederuddannelse i regi af de eksisterende diplomuddannelser er berettiget til SVU. Derimod er kommunerne blevet tilført midler til at kompensere for den konkurrencefordel, som de offentlige udbydere har via taxameterstøtte fra staten.
Et forsimplet regnestykke viser, at hvis lederne tager cirka en fjerdedel af lederuddannelsen på fuld tid, så kan prisen for uddannelsen reduceres til cirka 20.000 kroner (ekskl. lønudgifter til lederen).
Beregning af SVU-tilskud til lederuddannelse:
Deltagergebyr for en diplomlederuddannelse 60.000 kroner
SVU-godtgørelse* (11 uger á 3.625 kroner) 39.875 kroner
Pris for diplomlederuddannelse (ekskl. lønudgift) 20.125 kroner
- SVU-godtgørelsen består af højeste dagpengesats. I 2009 er det 3.625 kroner om ugen. Modtager arbejdspladsen SVU i en uge, skal lederens arbejdstid nedsættes med 37 timer gennem orlov i den pågældende uge.
Regnestykket viser, at kommunen kan reducere udgiften til lederuddannelse med cirka 40.000 kroner for hver leder, de sender af sted på diplomlederuddannelsen. Det vil vise sig, om det reelt er muligt at frigøre lederne fra deres opgaver i dette omfang.
Når kommunerne alligevel vælger DOL
Indgår de private kursusudbydere, som kommunen ønsker at benytte, som underleverandør til en professionshøjskole, så kan et modul gennemført af den private udbyder, men udbudt under den eksisterende diplomlederuddannelse, være berettiget til SVU. Denne mulighed ændrer ikke grundlæggende ved, at de to lederuddannelser DOL og DIL er i ulige konkurrence. KL vil arbejde for, at det laves om.
På trods af den økonomiske skævvridning, så vælger mange kommuner alligevel DOL. Det skyldes ofte – ud over en afvejning af pris og kvalitet – at kommunen netop ønsker en bestemt udbyder, som man har gode erfaringer med fra andre lederudviklingsforløb. Og kommunen ønsker at kunne skræddersy modulerne, så de spiller sammen med kommunens ledelsesgrundlag og værdier.
Denne mulighed for skræddersyning og eksklusivitet eksisterer ikke i samme omfang på standard-diplomlederuddannelsen, idet man principielt skal udbyde uddannelsen helt åbent. Hele berettigelsen til SVU-godtgørelsen på standard-diplomuddannelsen i ledelse er netop, at den er underlagt lov om åben uddannelse.
KL har i oktober måned sendt en dokumentationsmodel ud til samtlige kommuner. Dokumentationsmodellen undersøger kommunernes indsats for at give de kommunale ledere i målgruppen det forudsatte uddannelsesniveau. Undersøgelsen vil også dokumentere kommunernes arbejde med lederuddannelsesplanlægning – herunder om de benytter DOL eller den eksisterende lederuddannelse eller en kombination af begge, og vil kunne fortælle hvorfor.
Tallene for kommunernes brug af lederuddannelse på diplomniveau ligger klar i begyndelsen af det nye år. KL vil se på undersøgelsens resultater om kommunernes brug af de to lederuddannelser med særligt henblik på rammevilkårene for DOL, herunder betydningen af statens voksenuddannelsesstøtte.
Lederuddannelse som en vej til målet
To ud af fem ledere har allerede i dag en diplomlederuddannelse. Det viser en landsdækkende undersøgelse af brugen af forskellige lederudviklingsaktiviteter blandt de decentrale ledere i kommunerne, som KL gennemførte i september 2009. Hovedkonklusionen i undersøgelsen er, at lederne betræder mange forskellige veje til at udvikle deres kompetencer som ledere. Og de vurderer også, at de får meget ud af aktiviteterne – særligt ledernetværk, lederuddannelse og sparring med chefen eller lederkollegerne finder de givende. KL vurderer, at der er omkring 8.000 ledere i kommunerne, som er omfattet af retten til en lederuddannelse på diplomniveau, og som ikke har den allerede. Dermed må der forventes en meget stor lederuddannelsesaktivitet frem til 2015, hvor alle de ledere, der med trepartsaftalen fik en ret til en lederuddannelse på diplomniveau, skal løfte deres lederskab. <
Læs mere om Den offentlige lederuddannelse på www.kl.dk/DOL eller på www.offentliglederuddannelse.dk