Venskabsbysamarbejdet er i mange europæiske lande under forandring, og kommunerne er derfor på udkik efter idéer til at udvikle og forny indholdet af samarbejdet. En ny hjemmeside kan bruges som en nyttig hjælp til det fremtidige venskabsbysamarbejde.
Bag hjemmesiden står den europæiske kommuneforening CEMR.
Hjemmesiden har et dobbelt formål: At tilbyde information om venskabsbysamarbejde og give mulighed for at finde en ny venskabsby. Hjemmesiden indeholder således et on line system til søgning efter nye venskabsbyer.
Hjemmesiden blev lanceret den 13. november 2008. Det skete i forbindelse med Europa-Kommissionens årlige venskabsbykonference "Citizens for Europe Forum", der blev holdt i Bruxelles.
Hjemmesiden er tilgængelig på 19 sprog, herunder dansk. Overover de tekster, der nu ligger på hjemmesiden, vil den fremover blive udbygget med nyhedshistorier og nye baggrundstekster om venskabsbysamarbejde.
Besøg hjemmesiden ved at klikke på linket til højre.