Indhold

10.03.17 14:30

Trivsel gennem dialog

Bliv klogere på stress og det grænseløse arbejdsliv, når KL, IDA og DdL afholder 2 webinarer under temaet trivsel gennem dialog.

Udviklingsopgaver kan være spændende, men hvor går opgavens grænser, og hvornår er nok … nok? Når presset stiger, og rammerne er ukendte, så efterspørger medarbejdere god ledelse. Men hvad er god ledelse? Særligt når stressen presser på.

Om webinarene

Slip stress ud af skammekrogen - 3. april kl. 17.00 til 18.00
Pernille Pedersen, Phd. og ansat på CBS, har netop har udgivet bogen ”Slip stress ud af skammekrogen – et forsvar for arbejdsfællesskabet”.

Pernille Pedersen har følgende pointe: ”Konflikten mellem at ville yde 100 procent og at opleve at blive bedt om at yde 80 procent kan være en meget stor stressfaktor.”

Hør Pernille fortælle om hvordan konflikten, kan blive en katalysator for en invaliderende skamfølelse og ledsagende angst for at blive afsløret i at være udygtig eller umoralsk, hvis den ikke bliver håndteret af både medarbejder og ledere på en fornuftig måde. Pernille vil give sit bud på, hvordan både ledere og kollegaer præventivt kan hjælpe og støtte i disse situationer.

Det grænseløse arbejdsliv - 18. april kl. 17.00 til 18.00
Anders Raastrup Kristensen, Ph.d. og ekstern lektor, har gennem en årrække forsket i strategisk selvledelse og blandt andet udgivet bogen ”Det grænseløse arbejdsliv”.

Anders Raastrup Kristensen har følgende pointe: ”Selvledende medarbejdere har brug for ledelse, men det er en anden form for ledelse end den traditionelle ledelse. Der er brug for at give frihed og samtidig lede på kerneopgaven. Når ressourcerne er knappe, er det derfor ikke løsningen, der skal nedjusteres. Det er opgaven, der skal omdefineres, således at løsningen passer til opgaven. Ellers angribes den faglige tilfredshed og trivslen sættes på en afgørende prøve.”

Målgruppe
Er du fx leder, HR-medarbejder, arbejdsmiljørepræsentant eller nysgerrig på emnet vil dette kursus være relevant for dig.

Hvorhenne
Du kan følge webinaret foran din egen computer/tablet/telefon.

Pris
Kurset er gratis.

Tilmelding
Tilmelding foregår via IDA’s hjemmeside. Fristen for tilmelding er dagen inden webinaret afholdes.

Tilmeld webinar: Slip stress ud af skammekrogen
Tilmeld webinar: Det grænseløsearbejdsliv

Stream webinaret efterfølgende
Hvis du ikke har mulighed for at se webinaret live, kan du efterfølgende streame det.

Se også

Annonce

Annonce

Annonce