Indhold

02.01.17 07:33

Satser for skattefri transportgodtgørelse pr. 1. januar 2017 og satser for time- og dagpenge mv. i forbindelse med tjenesterejser til kommunalt ansatte

A. Satser for transportgodtgørelse. B. Satser for time- og dagpenge til kommunalt ansatte.

A. Satser for transportgodtgørelse.

Med virkning fra 1. januar 2017 ændres satserne for skattefri transportgodtgørelse, jf. aftale af 21. maj 2015 om godtgørelse for benyttelse af eget transportmiddel på tjenesterejser samt forsikringsdækning af tjenesterejser i udlandet indgået mellem KL og Forhandlingsfællesskabet (KL nr. 05.71).

De nye satser for benyttelse af eget transportmiddel har virkning for kørsel foretaget fra og med den 1. januar 2017.

For kørsel efter skriftlig bemyndigelse i egen bil eller på egen motorcykel,

jf. § 5 i aftalen, er godtgørelsen ændret fra 3,63 kr. pr. km til 3,53 kr. pr. km for kørsel indtil 20.000 km i et kalenderår.

For kørsel ud over 20.000 km i et kalenderår samt for anden godkendt kørsel, jf. §§ 4 og 5 i aftalen, er godtgørelsen ændret fra 1,99 kr. pr. km. til 1,93 kr. pr. km.

Godtgørelsen for benyttelse af egen knallert, herunder de såkaldte EU-knallerter eller cykel, jf. aftalens § 8, er uændret 0,52 kr. pr. km.

Satsen vil fremover blive reguleret efter forbrugerindekset. Der er ikke længere noget maksimum pr. år for cykelgodtgørelse.

De nye satser er udsendt til KL’s samlemapper og til henholdsvis EG A/S Net Info-serie (NIS) under KL nr. 05.71A og 05.71B og Schultz.

B. Satser for time- og dagpenge til kommunalt ansatte.

KL udsender Finansministeriets, Moderniseringsstyrelsens satsregulering pr.

1. januar 2017 for tjenesterejser (KL nr. 05.73 og 05.73A). Disse satser fast-sættes efter aftale mellem Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisatio-nernes Fællesudvalg i den statslige tjenesterejseaftale.

Tjenesterejseaftalen udsendes også til KL’s samlemapper samt til EG A/S Net Info-serie (NIS) og Schultz.

Disse satser er alene vejledende for kommunerne. Der er ikke indgået aftaler for kommunalt ansatte på dette område, som forpligter kommunerne. Kommunerne kan således vælge at følge statens regler eller fastsætte egne regler under hensyn til den gældende ligningslov.

Hvis du vil vide mere
De ændrede satser fremgår af Finansministeriets, Moderniseringsstyrelsens cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2017 og kan ses i sin helhed på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside under www.modst.dk.

Kontaktperson i KL
Giver denne information anledning til yderligere spørgsmål, kan disse rettes til konsulent Michael Danielsen, Arbejdsgiverpolitisk Center, telefon 3370 3348, eller gerne pr. e-mail mda@kl.dk