Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

26.09.12 08:59

Plads til ledelse og forandring

Plads til ledelse og forandring
Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærernes arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Og det spænder ben for skolernes handlerum til at udvikle og forny undervisningen. Sådan skriver Erik Nielsen og Michael Ziegler i kronikken i Morgenavisen Jyllands-Posten i dag.

Af Erik Nielsen (S), formand for KL, og Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn – og Personaleudvalg

Når vi til december indleder forhandlingerne om nye overenskomster for alle kommunalt ansatte medarbejdere, så går vi til forhandlingsbordet med en ambition om at forbedre rammerne for den kommunale service.

Den offentlige sektor skal nytænkes og moderniseres i en tid, hvor der bliver færre medarbejder-hænder, og hvor der i det hele taget er et stigende pres på ressourcerne. Kompetente ledelser og dygtige og engagerede medarbejdere er nøglen, hvis vi skal lykkes med at nytænke den offentlige sektor.

Vi skal derfor have skabt plads til mere lokal ledelse, som kan lede og gennemføre forandringer i forhold til lokale behov. Her er det centralt, at de kommunale overenskomster ikke er en hindring for udvikling, men at de tværtimod understøtter og giver plads til ledelse og forandring.

Lever vores overenskomster og aftaler så op til denne grundlæggende – og skulle man mene ganske indlysende - målsætning? Svaret er nej – der et stykke vej igen. Et område, hvor det i afgørende grad halter, er folkeskolen.

Nødvendig udvikling i folkeskolen
Folkeskolen er en af de vigtigste institutioner i samfundet. Det er her, at børn rustes til et liv som borgere. Og det er her, de får lysten og færdighederne til at læse videre og få afprøvet deres kreativitet og musiske evner.

Folkeskolen skal hele tiden udvikle sig og afspejle samfundet – samtidigt med, at vi værner om lange traditioner for fællesskab og faglighed. I disse år vælger mange forældre folkeskolen fra og sender deres børn på privatskole. Årsagerne er mange. Men én af dem er, at flere vælger folkeskolen fra, fordi de ikke mener, at den lever op til deres forventninger.

I kommunerne er vi meget optagede af at udvikle folkeskolen. Kvaliteten skal forbedres. Fagligheden og resultaterne skal højnes. Kvaliteten er ikke god nok, når næsten hver 6. forlader 9. klasse uden basale færdigheder.

Mange kommuner afprøver i disse år mange spændende ting med f.eks. scienceklasser, idrætsskoler og det at anvende it i folkeskolen. Og i Aarhus, Herning, København og Frederiksberg har kommunalbestyrelserne netop vedtaget at give flere timer til næste år, fordi de basale færdigheder skal på plads.

Kommunerne vil styrke kvaliteten hele vejen rundt. Der skal gives flere timer i de basale fag som matematik og dansk, og lærere og elever skal have mere tid sammen på skolen, hvor skoledagen ses som et samlet hele koblet med SFO.

Den helt afgørende faktor for at styrke kvaliteten i skolen er læreren. Hun er den person, der har størst betydning for børns læring. Det viser forskningen. Jo mere tid, der investeres i undervisning, dialog og feedback mellem lærere og elever, jo bedre resultater opnår eleverne.

Men vi er ikke i mål med at indrette folkeskolen, så vi har de bedste læringsmiljøer for børnene.  

Vi skal have skabt en debat om, hvordan vi gør det, som forskningen siger, vi bør gøre; nemlig give eleverne mest mulig tid sammen med deres lærere. Og vi skal have fjernet knaster og forhindringer som gør, at vi ikke kan udvikle skolen, så eleverne får størst udbytte.

Én af knasterne er lærernes arbejdstidsaftaler.

I dag indgår kommunerne aftaler med Danmarks Lærerforening om, hvad lærerne skal bruge deres arbejdstid til, herunder hvor mange timer lærerne i den enkelte kommune må undervise. Lærerne er den eneste faggruppe, hvor der indgås aftaler med fagforeningen om, hvordan arbejdstiden skal bruges. Det ville svare til, at der var aftaler med Dansk Sygeplejeråd om, præcis hvor meget arbejdstid en sygeplejerske må tilbringe sammen med patienterne.

Det er dybt indgribende i den lokale ledelsesret, at anvendelsen af lærernes arbejdstid tilrettelægges i aftaler. Og det spænder ben for skolernes handlerum til at udvikle og forny undervisningen.

Det handler ikke om, at lærerne skal arbejde mere. Det handler om, at læreren i dialog med sin leder tilrettelægger sin arbejdstid ud fra elevernes behov samt ud fra sine egne evner, lyst og udviklingsmål. Ligesom det sker på alle andre arbejdspladser.

Lærerarbejdet er under hastig forandring og udvikling. Det skyldes ikke mindst brugen af it, som betyder at adgangen til inspiration og redskaber til brug i undervisningen eksploderer og giver mulighed for løbende at følge op på, hvad eleverne lærer. It giver også mulighed for at indrette dele af undervisningen digitalt. Tiden er derfor løbet fra arbejdstidsregler, der understøtter, at undervisning og forberedelse er adskilte aktiviteter.

Lærernes arbejdstidsaftaler har været forhandlet mange gange, senest i 2008. Aftalen var et kvantespring, der gav større fleksibilitet. Men grundlæggende bokser vi stadig med, at det skal aftales, hvad lærerne bruger arbejdstiden til. Der er brug for nye tider!

Vi er ved de kommende overenskomstforhandlinger klar til at se kritisk på, om reglerne om lærernes arbejdstid også fremadrettet skal reguleres i aftaler. Og vi er nødt til at anerkende, at vi skal have frigjort tid, så lærerne er mere sammen med eleverne, og så eleverne lærer mest muligt.

Tillidsrepræsentantbeskyttelsen er gået for vidt
Der er også andre områder end lærernes arbejdstid, hvor der er behov for, at vi ser kritisk på vore overenskomster og spørger, om de nu også passer til de kommunale arbejdspladser af i dag.

Et eksempel er den særlige afskedigelsesbeskyttelse af medarbejdere i forskellige tillidshverv – eller rettere udbredelsen af denne. Vi har forståelse for, at der skal være en særlig afskedigelsesbeskyttelse knyttet til fx hvervet som tillidsrepræsentant, men det er gået for vidt.

Afskedigelsesbeskyttelsen af medarbejdere i tillidserhverv er blevet så omfattende, at kommunerne nogle gange tvinges til at afskedige de forkerte medarbejdere.

Hele syv tillidshverv giver i dag medarbejdere en særlig beskyttelse! Det går ikke.

Vi har været nødt til at sige farvel til mange medarbejdere i de senere år, og vi vil desværre også se afskedigelser fremover, når kommunerne skal tilpasse deres organisation til fremtiden. Her er det væsentligt, at ledelsen har det rette grundlag, når de svære beslutninger om, hvem arbejdspladsen bedst kan undvære, skal træffes.

Det nytter ikke, at et stort antal medarbejdere ikke indgår på lige fod med deres kollegaer i processen. Derfor foreslår vi, at antallet af medarbejdere med særlig afskedigelsesbeskyttelse reduceres.

Behov for tilpasning til udviklingen i samfundet
Et eksempel på et område, hvor der er behov for at tilpasse reglerne til ændringerne i samfundet i øvrigt, er de kommunale medarbejderes seniordage.

De kommunale medarbejdere har fra de fylder 60 år – for nogle medarbejdere endda allerede fra de fylder 58 år – ret til et antal seniordage.

Siden disse seniordage blev indført, har vi fået en tilbagetrækningsreform, som ændrer på, hvor længe medarbejderne bliver på arbejdsmarkedet, og som er baseret på en tilpasning til længere levealder.

Derfor er der behov for, at vi får set på ordningen med seniordage og bl.a. får tilpasset den til de ændrede tilbagetrækningsmønstre på arbejdsmarkedet. Ellers kommer det på sigt til at lægge pres på den kommunale service.

Overenskomster der kan forstås
Vi har generelt behov for at gøre det lettere at overskue og administrere overenskomsterne. Overenskomsterne skal anvendes i hverdagen af ledere og medarbejdere på arbejdspladserne i kommunerne – og så nytter det ikke, at man skal være specialist for at kunne forstå dem.

Vi har i dag ca. 100 overenskomster på det kommunale område. Det er alt for mange. Og vi har for mange eksempler på, at der gælder forskellige vilkår for medarbejdere på samme arbejdsplads som skal samarbejde om de samme arbejdsopgaver. Det gør det hverken lettere at lede eller at samarbejde. Vi ønsker derfor at reducere antallet af overenskomster og at harmonisere reglerne.

Dette er eksempler på nogle af de ændringer, vi tager med til de kommende overenskomstforhandlinger. Der er naturligvis mange flere emner i spil, når KL om nogle måneder indleder forhandlinger med mere end 60 forskellige personaleorganisationer om nye overenskomster for mere end 400.000 kommunale medarbejdere.

Men det centrale er, at vi går efter plads til ledelse og forandringer på alle kommunale arbejdspladser.

****************************************************************************************'

Kronikken bringes i dag, den 26. september, i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Se alle artikler i temaet

Yderligere materiale

Annonce

Annonce

Annonce

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes