Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

03.10.11 11:18

Personalepolitisk Event 2012 - sæt kryds i kalenderen 18. juni 2012!

Nu får du en enestående mulighed for at blive inspireret og lære mere om arbejdsglæde og trivsel i sparetider. Reserver d. 18. juni. 2012, for her inviterer KL, KTO og Sundhedskartellet til Personalepolitisk Event 2012.

Hvad kan du opleve?
Dagen vil blive fyldt med spændende oplæg, der tager udgangspunkt i, hvordan vi kan fastholde attraktive arbejdspladser med arbejdsglæde og trivsel i disse tider, hvor vi skal spare, effektivisere og skære ned.

Du kan komme til at møde forskellige eksperter og forskere fra både det kommunale og private område, der ved, hvad der rør sig lige netop nu.

Derudover vil du få mulighed for at drøfte særlige problemstillinger på netop jeres arbejdsplads med andre, der er eller har været i lignede personalepolitiske situationer.

Det endelige program er endnu ikke fastlagt, men vi vil løbende komme med flere oplysninger om eventen, så du kan forberede dig på hvilke oplæg og workshops, netop du kan få glæde af. 

Hvor sker det?
Lokomotivværkstedet i København vil danne en utraditionel ramme om dagen. Du kan læse mere om stedet her: http://onfront.dk/brochure.pdf

Dagens værter
KL, KTO og Sundhedskartellet vil gerne byde dig velkommen. Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 indgik KL og KTO aftale om at etablere en større personalepolitisk event. Formålet er at

  • Skabe anledning til, at de lokale parter får fælles oplevelser og fælles erkendelser vedrørende de personalepolitiske emner, som overenskomstparterne har sat på dagsordenen. 
  • Skabe anledning til vidensdeling mellem de lokale parter indbyrdes og mellem de lokale parter og overenskomstparterne 
  • Skabe synlighed om den kommunale verdens mangfoldige bud på god personale-politik.

 

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes