Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

15.02.12 10:18

Ny vejledning til Rammeaftale om seniorpolitik

KL og KTO har opdateret vejledningen til Rammeaftale om seniorpolitik. Vejledningen kan hentes her.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 indgik KL og KTO aftale om en række ændringer i Rammeaftale om seniorpolitik. Blandt andet videreføres seniordage som en permanent ordning med mindre justeringer i forhold til ordningen, som den så ud i perioden 2009-2011. Baggrunden for dette er blandt andet en fælles evaluering, der viste, at seniordagene blev modtaget positivt af såvel ledere som medarbejdere i kommunerne.

Se også

På den baggrund har KL og KTO opdateret vejledningen til Rammeaftale om seniorpolitik, som parterne i fællesskab udarbejdede i 2008. Vejledningen tilbyder parternes fælles fortolkningsbidrag af rammeaftalen, herunder de tre typer af seniorordninger, som rammeaftalen beskriver:

  • Seniorstillinger
  • Generationsskifteordninger
  • Fratrædelsesordninger

Med brug af korte og illustrative praktiske eksempler gennemgår vejledningen indholdet af rammeaftalen, herunder bestemmelserne om seniorsamtaler, supplerende seniordage, tidsbegrænsning samt ferie i forbindelse med en seniorordning. Desuden giver vejledningen inspiration til håndtering af finansieringen af seniorordningerne og diskuterer andre seniorpolitiske tiltag såsom kompetenceudvikling og seniorkurser.

Den opdaterede vejledning er udsendt til alle kommuner og til de øverste medbestemmelses- og medindflydelsesudvalg.

Det er ikke muligt at bestille yderligere eksemplarer af vejledningen.

Yderligere materiale

Se også

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes