Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

23.11.11 11:00

Lokal løn – et fælles ansvar

HK/Kommunal betegner kommunernes indsats i arbejdet med lokal løndannelse som ”slendrian”. KL mener, at kritikken er skudt forbi målet.

HK skriver i en nyhed på HK’s hjemmeside den 9. november 2011 blandt andet:

Kommuner ignorerer lokal løn

De lokale lønmidler ligger godt gemt i arbejdsgivernes kasser, efter kommuner og regioner selv har fået råderet over pengene. Kommunerne skal ud af starthullerne, lyder opfordringen fra HK/Kommunal.

[…]

Men langt fra alle arbejdsgivere bruger pengene til formålet. Den omstillingsparate klinikassistent eller den talentfulde socialformidler har altså kigget forgæves efter lidt ekstra i lønposen.

I HK/Kommunal er forhandlingsleder Steen V. Kristensen langt fra tilfreds med, hvad han betegner som kommunernes og regionernes slendrian.”

Kontorchef Nanna Abildstrøm, KL, mener, at HK’s kritik er skudt forbi målet.

Det er helt normal praksis, at der i et overenskomstår ikke er fuld gang i de lokale lønforhandlinger, da det i højere grad handler om at få implementeret de nye overenskomster og aftaler, så grundlaget for de lokale lønforhandlinger er på plads,” siger Nanna Abildstrøm.

Nanna Abildstrøm peger også på, at kommunerne har en særlig udfordring denne gang, da O.11 har skabt nye og mere frie rammer for den lokale løndannelse – det er KL enig med HK i. Det er KL’s opfattelse, at kommunerne gerne vil arbejde visionært og strategisk med løn - og er i fuld gang med det. Noget som flere personaleorganisationer i øvrigt også har efterlyst. Og det kræver ekstra tid og forberedelse i kommunerne før selve forhandlingsprocesserne kan gå i gang og de konkrete lønaftaler kan blive indgået.

Det er næppe muligt at tegne et generelt billede allerede på nuværende tidspunkt for, hvor langt kommunerne er kommet. Meldingerne er blandede”, fortæller Nanna Abildstrøm.

Flere kommuner har allerede aftalt en forhandlingsproces med de lokale repræsentanter fra de faglige organisationer, flere er godt i gang og andre er så langt endnu.

Nanna Abildstrøm understreger, at KL er enig med HK i, at det er vigtigt at have fokus på den lokale løndannelse. De nye rammer skal ikke være en sovepude. Dette er også en af grundene til, at KL har lanceret en ny hjemmeside på kl.dk om løn og strategi, som netop informerer om og inspirerer til arbejdet med lokal løn.

Frem for at betegne arbejdsgivernes indsats som slendrian, skal KL opfordre til, at de faglige organisationer også tager et medansvar for at understøtte en god dialog og proces lokalt, som er tilpasset den samfundsøkonomiske virkelighed, vi befinder os i.

Lokal løndannelse er og bliver et fælles anliggende, som både kommunerne, de kommunalt ansatte og deres organisationer har en fælles interesse i, og derfor også et fælles ansvar for at bevare.

 

 

 

 

 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes