Højesteret har givet Silkeborg Kommune medhold i, at kommunen lovligt kunne annullere et udbud.
Højesteret præciserer i sin dom af 18. august 2011 følgende forhold:
En udbydende myndighed må, hvis ikke andet følger af udbudsbetingelserne eller af omstændigheder i øvrigt, som udgangspunkt anses for berettiget til at annullere et udbud, således at ingen af de afgivne tilbud antages.
Silkeborg Kommunes begrundelse for at fortsætte den interne opgaveudførelse af rengøringsservice for skoler i kommunen selv, herunder hensynet til arbejdsvilkårene for medarbejderne og kravene til rengøringsstandard, kan ikke anses for stridende mod det udbudsretlige ligebehandlingsprincip eller for usaglig, selv om baggrunden var en ikke nærmere underbygget formodning om, at timetallet i tilbuddet fra ISS var sat urealistisk lavt.
Anvendelse af timetallet som baggrund for beslutningen om at annullere udbuddet er ikke i strid med gennemsigtighedsprincippet.
Læs mere i bilaget til højre.