Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

Rammebetingelser

Oversigt (Klik for at læse mere)

- Den danske model

- Lovregulering

- EU-regulering

- Kommunalt selvstyre

- Samfundsøkonomisk ansvar

- Særligt samfundssocialt ansvar

- Retligt krav om saglighed og offentlighed

Når KL i dag opererer som arbejdsgiverorganisation, sker det inden for nogle overordnede samfundsmæssige rammer. Rammevilkårene er mere eller mindre givne, men KL påvirker dem løbende gennem vores interessevaretagelse.

En række af de samfundsmæssige forhold, som danner rammerne, er fælles for hele arbejdsmarkedet. Det vil sige, at disse har betydning for KL såvel som de øvrige arbejdsmarkedsparter (fx LO, DA, FA).. Men nogle af de rammesættende forhold er særegne for kommunerne og er medvirkende til, at KL på en række områder kan blive nødt til at tilpasse sine arbejdsgiverholdninger til disse forhold.  

 

Den danske model

Den danske arbejdsmarkedsmodel bygger på en arbejdsdeling mellem lovgiver og arbejdsmarkedets parter – den såkaldte danske model. Den danske model betyder, at det som udgangspunkt er arbejdsmarkedets parter, der selv regulerer løn- og ansættelsesvilkårene. Så længe dette håndteres af parterne på en forsvarlig måde, blander lovgiver sig ikke.  Den danske model er grundlaget, hvorpå KL bygger sin arbejdsgiverpolitik.

 

Lovregulering

Selv om lovgiver som udgangspunkt ikke regulerer løn- og ansættelsesvilkår på det overenskomstdækkede arbejdsmarked, sker der dog en lovregulering på visse områder, der vedrører løn- og ansættelsesvilkår, og som derfor sætter nogle rammer i forhold til parternes aftaleret.  Det gælder f.eks. områder som arbejdsmiljø, uddannelse og en række frihedsrettigheder (f.eks. barsel og ferie).

 

EU-regulering

EU har i høj grad betydning for arbejdsmarkedet i Danmark, herunder også for de betingelser, som danner rammen for arbejdsgivervirksomhed. Der findes således en omfattende EU-retlig regulering af arbejdsmarkedet, der bl.a. indeholder en række medarbejderrettigheder og minimumskrav til ansættelsesvilkårene. En række af den danske lovgivers tiltag som fx ligestillingslovene eller lov om ansættelsesbreve udspringer således at EU-retten.

KL har også implementeret en række EU-direktiver ved aftale.

 

Kommunalt selvstyre

Lovgiver fastlægger, hvilke opgaver kommunerne skal løse, men kommunerne skal selv i vidt omfang fastlægge, hvordan og med hvilke midler opgaverne skal løses. Det er således en implicit del af ideen bag det kommunale selvstyre, at det er afgørende for en optimal opgaveløsning, at kommunerne har den nødvendige handlefrihed til at løse opgaverne så effektivt og smidigt som muligt til borgernes bedste. Det kommunale selvstyre udgør dermed også en af hjørnestenene i den kommunale arbejdsgivervirksomhed. 

 

Samfundsøkonomisk ansvar

Det er en helt grundlæggende præmis, at kommunerne – som udgør halvdelen af den offentlige økonomi – udviser et økonomisk ansvar. Økonomiaftalerne med Regeringen er omdrejningspunktet for den overordnede udmøntning af kommunernes økonomiske ansvar. Det har således altid været en grundlæggende (arbejdsgiver)målsætning for overenskomstforhandlingerne på det kommunale arbejdsmarked, at overenskomstresultatet skal ligge inden for en samfundsmæssig økonomisk forsvarlig ramme.

 

Særligt samfundssocialt ansvar

Som et led i det særlige samfundsøkonomiske ansvar er det en almindelig forventning, at kommunerne – som en del af den offentlige sektor – udviser et bredere samfundsmæssigt ansvar end det private arbejdsmarked i forhold til fx at sikre personer med nedsat arbejdsevne mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet. Desuden forventes kommunerne at bidrage til at afbøde virkningen af konjunkturudsving, fx ved at påtage sig at beskæftige et bestemt antal ledige eller ved de senere års praktikaftaler med staten.

 

Retligt krav om saglighed og offentlighed

De offentlige arbejdsgivere er modsat private arbejdsgivere underlagt en række forvaltningsretlige regler og principper (partshøring, offentlighed, saglighed, lighed, proportionalitet, aktindsigt etc.), som betyder, at kommunerne – i forhold til det private arbejdsmarked – er underlagt skærpede retlige krav. 

Annonce




Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes