Århus kommune har lanceret en stor kampagne mod socialt bedrageri. Som et led i kampagnen udgives en håndbog i socialt bedrageri, der på utraditionel vis skal forbedre borgernes viden om socialt bedrageri og Kontrolgruppen i Århus borgerservice, der har til opgave at håndtere udfordringen med bekæmpelsen af blandt andet snyd med kommunens udbetaling af sociale ydelser.
Århus kommune har lanceret en stor kampagne om socialt bedrageri. Formålet er at fremme kendskabet til det store arbejde som Kontrolgruppen i Århus kommune lægger for dagen i kampen mod socialt bedrageri.
Som et led i kampagnen, har Århus kommune udgivet ’Håndbogen i Socialt bedrageri’ – en bog, der giver eksempler på socialt bedrageri til ’inspiration’ blandt borgerne, hvor det i bogen samtidig understreges, at socialt bedrageri opdages og straffes. Eksemplerne i håndbogen bygger på mange års erfaring fra Kontrolgruppen i Århus borgerservice med håndteringen af problemet med socialt bedrageri.
I håndbogen præsenteres også eksempler på, hvordan Kontrolgruppen i Århus kommune arbejder på b. la. at sikre, at der ikke er borgere, der får udbetalt ydelser som de ikke er berettiget til - en indsats der fremmer en korrekt forvaltning af den skat, som kommunens borgere betaler og sikrer midler til borgere med retmæssigt behov.
Du kan få mere information og læse bogen ved at gå ind på hjemmesiden www.socialtbedrageri.dk