Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

17.09.12 11:51

SeniorDigital i Aalborg

SeniorDigital i Aalborg
Torsdag den 13. september blev årets seniorsurf-dag afholdt. Mere end 450 biblioteker, aktivitetscentre og datastuer deltog. Også Aalborg Kommune deltog med stor succes.

I Aalborg Kommune holdt 40 aktivitetscentre åbent på seniorsurf-dagen i sidste uge. Til et af arrangementerne mødte mere end 80 borgere op. Her deltog også rådmand Tina French Nielsen, en repræsentant fra Ældrerådet samt formanden for Ældre Sagen i Aalborg.

Se også

Projektleder for Digitale Ambassadører Pia Therkildsen fra Ældre – og Handicapforvaltningen udtrykker stor tilfredshed med årets seniorsurf-dag:

”Vi havde en helt fantastisk dag rundt omkring på vores aktivitetscentre, hvor vi møder en anden målgruppe end dem der eksempelvis kommer på biblioteket eller tilmelder sig edb-kurser. Interessen blandt de fremmødte var meget stor,” fortæller Pia Therkildsen og fortsætter:

”I Aalborg Kommune er det ikke kun på Seniorsurf-dagen vi vil hjælpe på aktivitetscentrene, men også efterfølgende, hvor vi via vores SeniorDigital projekt har frivillige undervisere på aktivitetscentrene der hjælper de borgere der har brug for det.”

Se også

Kommunen har et tæt samarbejde med Ældre Sagen, som underviser kommunens frivillige i blandt andet NemID. Kommunen har også udarbejdet nyt undervisningsmateriale, Senior-Digital håndbog. Håndbogen er udviklet og testet i forbindelse med vejledning af de ældre. Kommunen har udleveret håndbogen til alle aktivitetscentre, hvor de frivillige kan bruge den til vejledning af ældre brugere.

Håndbogen består af skræmdumps og udførlige beskrivelser af, hvordan man bestiller, aktiverer og anvender NemID. Derudover kan man læse om, hvordan man opretter en digital postkasse. Materialet indeholder også en introduktion til Aalborg Kommunens hjemmeside. Derudover er der afsnit om sikkerhed og øvelser og tips til digitale seniorer.

Se håndbogen her.

Seniorsurf-dagen er dækket af TV2Nord, se det her.

 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes