Indhold

09.01.18 16:17

Leder: Godt nytår og tak for samarbejdet i 2017

Vi ser frem til alt det, der kommer til at ske på den digitale dagsorden i 2018. Særligt retter mange blikke sig nok mod implementeringen af persondataforordningen og de mange forberedelser, der er i gang rundt i alle kommuner for at blive klar til leve op til den nye databeskyttelseslov og databeskyttelsesforordningen. De ændrede regler optager også KL. Vi afventer, at de sidste vejledninger til de ændrede regler udsendes fra Justitsministeriet. Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis kommunerne skal komme i hus til tiden.

Det faglige miljø i kommunerne er levende og nysgerrigt, når det kommer til at udnytte digitale muligheder. Med fem nye meget forskellige projekter, der skal udvikle den fælleskommunale rammearkitektur, er det tydeligt, at det optager kommunerne at sikre it-udvikling, der kommer alle til gode. Det er fem nye projekter, der viser bredden i muligheder for netop gode delbare løsninger, der bygger på rammearkitekturen. Vi glæder os til resultaterne.

Vi ser frem til fortsat godt samarbejde om den digitale dagsorden i 2018.

Annonce

Annonce

Annonce