Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

01.07.10 10:43

Justitsministeren moderniserer reglerne for udstedelse af provisoriske pas

KL har i foråret bedt ministeren fjerne barrierer for digital håndtering af provisoriske pas. Justitsministeren har nu ændret reglerne.

Flere kommuner har henvendt sig til KL, fordi umoderne regler om udstedelse af provisoriske pas forhindrede digital understøttelse af opgaven.

Mens flere kommuner har effektiviseret håndteringen af udstedelse af pas gennem digitale løsninger, så har kommunerne fået afvist at måtte udstede provisoriske pas, der er udskrevet på maskinskrift. Rigspolitiet har gjort det klart, at for at provisoriske pas skal være gyldige, skal de være udskrevet i hånden med blokbogstaver og sort blæk.

På den baggrund har KL i foråret skrevet til justitsminister Lars Barfoed om sagen. Ministeren har svaret KL, at reglerne ændres efter kommunernes ønsker.

Den 1. juli 2010 har justitsministeren ændret reglerne for udstedelse af provisoriske pas (ændring af cirkulæret om pas m.v.) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132486

De nye regler gør det muligt at udfylde provisoriske pas og stamkort både digitalt og med tydelig håndskrift. Der vil dog – som hidtil – være krav om, at det provisoriske pas skal underskrives med sort pen – det vil sige i hånden.

De ændrede regler har virkning tilbage fra 1. juli 2009. Det sikrer, at såfremt kommuner siden 1. juli 2009 har udstedt provisoriske pas, der er udfyldt digitalt, er disse ikke af denne grund ugyldige.

KL finder det positivt, at ministeren hurtigt har ændret de formkrav, der har forhindret digital understøttelse af udstedelse af provisoriske pas. Samtidig opfordrer KL kommunerne til at løbende at indsende eksempler på regler, der forhindrer digitalisering. Denne sag viser, at når kommunerne fremlægger de konkrete barrierer, så er staten også parat til at modernisere reglerne.

 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes