Indhold

28.06.17 12:17

Hacking på Borger pc'er

Opfordring til at søge at sikre borger pc'ere mod hacking. Og anbefaling af at dele viden om muligheder for at sikre borger pc'ere gennem det fælleskommunale Sikkerhedsprogram.

Til

- IT-chef,

- Digitaliseringschef,

- Borgerservicechef og

- Ledere af Biblioteker

Sagen

Der har på det sidste været et par sager fremme i pressen om borgere, der har fået stjålet koder til Nem ID, når de har anvendt borgerpc'ere i Borgerservice eller på biblioteket. Derfor opfordres alle kommuner til at søge at sikre borger pc'ere mod muligheden for hacking.

Det, der er sket er, at de pågældende pc'ere er blevet hacket, og at nogen bevidst er gået efter netop at få adgang til at anvende borgeres NemID.

Konkret har der været indsat et lille stykke hardware, kaldet en keylogger på de pågældende pc'ere, så når en bruger på f.eks. biblioteket eller i borgerservice bruger computeren til at tjekke sin netbank, går på Facebook eller logger ind på sin mailkonto, gemmes alle tastetryk i keyloggeren.

Med de gemte informationer har kriminelle kunnet udnytte de registrerede oplysninger til at aflure brugernavn og password og eksempelvis bestille et NemID nøglekort og efterfølgende stjæle penge fra borgerens bankkonto eller optage lån.

Flere kommuner har erfaringer med, hvordan man kan sikre borger PC'ere bedre mod hacking og anvendelse af en keyloggere både teknisk og administrativt. Og samtlige kommuner opfordres til at søge viden om og sikre egne PC'ere.

Kommunerne opfordres til at dele viden om mulighederne gennem det fælleskommunale Sikkerhedsprogram, som alle kommuner indgår i. Flere kommuner har tilbudt at stille deres viden til rådighed via programmet.

Kommunens kontaktperson til programmet opfordres derfor til at sørge for, at denne viden tilgår de rette ansvarlige i kommunen.

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om det fælleskommunale Sikkerhedsprogram på:

http://www.kl.dk/databeskyttelse.

Ønsker du at få oplyst navnet på kommunens kontaktperson, der har adgang til netværkets informationer, kontakt Torsten Israelsen, TOUI@kl.dk

Kontaktperson i KL

Beth Tranberg, programleder, BETR@kl.dk

Annonce

Annonce

Annonce