Indhold

23.03.15 10:52

Fem gode råd: Få overblik over rammearkitekturen

Fem gode råd: Få overblik over rammearkitekturen

”Den lille skarpe om Rammearkitekturen” giver en kort introduktion til rammearkitekturen og bud på, hvad man som politiker helt konkret kan gøre.

Rammearkitektur og it-arkitekturstyring er vigtige redskaber, når kommunerne skal yde bedre service. Her er fem gode råd til, hvad politikere og topledere skal efterspørge af kommunen.

Borgerne skal møde en nær og sammenhængende service. Beslutningstagere skal have adgang til aktuel viden som beslutningsgrundlag. Og de kommunale arbejdsgange skal effektiviseres og automatiseres. Sådan lyder visionen. Og rammearkitekturen er vejen til at skabe denne tværgående sammenhæng.

”Rammearkitekturen hjælper kommuner og leverandører til at skabe løsninger, der taler sammen fra starten, og til at tilpasse eksisterende systemer til at kunne dele data på tværs. Derfor er der rigtig god logik i, at man som politiker og topleder efterspørger en velfungerende rammearkitektur,” siger Ghita Thiesen, kontorchef i KL’s kontor for Arbejdsgange og It-Arkitektur.

KL har lavet fem gode råd til, hvordan en kommune kan sætte rammearkitekturen i spil til gavn for borgere og beslutningstagere. Med rådene følger også en tjekliste over spørgsmål, man kan bruge til at undersøge, hvor langt kommunen er med it-arkitekturstyring og Rammearkitekturen.

Fem gode råd til lokale handlinger

  • Få arbejdet med it-arkitekturstyring og rammearkitektur forankret i ledelsen – gamle vaner er svære at ændre. Rammearkitekturen er et værktøj til at kunne opnå kommunens strategiske mål og visioner. Politisk forståelse og opbakning til Rammearkitekturen er derfor essentiel, hvis indsatser skal prioriteres og forandringer ske.
  • Skab overblik over jeres it-systemer og it-kontrakter. Registrer hvilke opgaver, som systemerne understøtter. Før man kan gå i gang med skabe nyt, er det vigtigt at vide, hvad man allerede har. I en typisk kommune bruges mange ressourcer på at køre flere systemer, der udfører samme opgaver – investeringer der kunne give mere værdi andetsteds. På samme måde giver et overblik over eksisterende it-kontrakter mulighed for at se, hvornår der er åbninger til forandring ved fx kontraktudløb med tidligere leverandør.
  • Husk også rammearkitekturen, når indkøb sker decentralt. Hvis man vil yde sammenhængende og borgernær service er det essentielt, at også helt lokale it-indsatser som fx apps hænger sammen med kommunens it-systemer. Derved kan man både skabe lokale indsatser, der giver borgeren mere værdi, men også evt. indhente relevante data til brug som beslutningsgrundlag.
  • Skab forståelse og ejerskab til it-arkitekturstyring på fagområderne (kobl det til kerneopgaven). Det er i fagområderne, man finder den specifikke forretningsviden, der skal til for at sikre at systemer understøtter kommunens opgaver på den mest fordelagtige måde. Det er også i de enkelte afdelinger og fagområder, at gevinster realiseres.
  • Lav brede business cases. Tænk på tværs af hele organisationen og tænk både på kort og lang sigt. Når investeringer og indsatser skal besluttes, er det vigtigt at have mere end den økonomiske værdi i sigte. Større sammenhænge og bedre systemer har stort potentiale til at forbedre service, kvalitet og nærhed, og er også et værktøj til at opnå kommunens strategiske mål.

Hvor langt er kommunen med it-arkitekturstyring?

Tag temperaturen på kommunens arbejde med it-arkitekturstyring og den fælleskommunale Rammearkitektur ved at stille disse spørgsmål i organisationen:

  • Har vores borgere adgang til egne data? Skal de bruge tid på at taste de samme data flere gange?
  • Har vi overblik over vores it-landskab? Har vi overblik over udækkede behov – og hvilke it-systemer, der løser den samme opgave?
  • Hvordan bruger vi rammearkitekturen ved it-indkøb? Bruger vi også rammearkitekturen ved de decentrale it-indkøb?
  • Hvor stor en del af vores it budget bruger vi til langsigtede investeringer i infrastruktur?
  • Møder vores borgere en sammenhængende digital service?
  • Hvor mange leverandører betaler vi for cpr-data?

Tema på Kommunalpolitisk Topmøde

På KL’s Kommunalpolitisk Topmøde 2015 var der også fokus på digitalisering, og der var stor interesse for, hvordan kommunens afdelinger, borgere og ansatte kan snakke bedre sammen. På det teknologiske plan kræver det bl.a., at de systemer, man bruger i kommunen, kan tale sammen og udveksle data indbyrdes. Vel at mærke uden at ansatte og borgere skal genindtaste data.

På samme tid skal det sikres, at kommunen ikke anvender unødige ressourcer på eksempelvis at betale for to systemer, der udfører samme funktion. En vigtig del af rammearkitekturen handler om, at den enkelte kommune skaber sig et overblik over egne it-systemer og it-kontrakter.

Læs mere og find materialer fra Kommunalpolitisk Topmøde her.

Vil du vide mere?

”Den lille skarpe om Rammearkitekturen” giver en kort introduktion til rammearkitekturen og bud på, hvad man som politiker helt konkret kan gøre.

Læs mere om Rammearkitekturen og it-arkitekturstyring på rammearkitektur.dk.

For at imødekomme kommunernes behov for at opbygge nye kompetencer om rammearkitekturen afholder Kommunernes It-Arkitekturråd - i samarbejde med Kit@ (foreningen af kommunale it- og digitaliseringschefer) - kurser i arkitekturstyring for kommunale medarbejdere og ledere. Få mere information her: Kit@ - Kurser i arkitekturstyring.

Annonce

Annonce

Annonce