Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

14.09.12 10:32

Fællesoffentligt udbud betaler sig

Resultatet af det fællesoffentlige udbud inden for fjernprint giver nu synlige resultater. Øget konkurrence sænker transaktionspriserne for afsendelse af fjernprintede breve, og brugerne får bedre fjernprintsløsninger.

Kommunerne kan glæde sig over, at det fællesoffentlige udbud skaber bedre økonomi og produkter. Fjernprintsmarkedet består primært af to leverandører. KMD har allerede et udbredt produkt, mens Strålfors, der er vinderen af det fællesoffentlige udbud, kommer med et nyt produkt i slutningen af 2012. Leverandørerne kæmper derfor om markedet til kommunernes fordel.

Markedsudviklingen har givet anledning til nedjustering af de nuværende transaktionspriser, hvilket er godt for kommunernes business cases. Hvad der på papiret blot virker som få ører, får stor betydning, når der sendes mange tusinde breve via fjernprint.

Kommunens medarbejdere kan også glæde sig over løsningerne. Strålfors’ løsning er på vej, mens KMD’s netop er blevet opdateret i en ny version. Begge løsninger vil give et yderligere løft af afsendelse af fjernprintede breve, brugerne fx kan se hvad brevet koster, nemmere vedhæfte dokumenter og får adgang til en bedre log.     

KL anbefaler, at kommunerne nøje følger markedsudviklingen. Hvis jeres business case er baseret på tidligere transaktionspriser, så anbefaler vi ligeledes, at I opdaterer den med nye tal.

En række kommuner står over for at skulle i gang med implementeringsopgaven. Er du i blandt dem, så kan du finde hjælp og inspiration i leverancerne fra KL’s tidligere handlingsplansprojekt om Optimering af Digital post og fjernprint. Se nærmere her.

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes