Høringssvar: Bekendtgørelser om selektiv nedrivning

Derudover er affaldsbekendtgørelsen i høring med konsekvensrettelser som følge af at dele af bekendtgørelsen flyttes til den nye bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde. 

Det har ikke været muligt for KL at foretage en politisk behandling af høringssvaret inden for høringsperioden. Der tages derfor forbehold for efterfølgende politiske behandling af høringssvaret. 

Generelle bemærkninger til bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde 

Bekendtgørelserne udmønter lovforslaget om selektiv nedrivning, som blev vedtaget d. 14. marts 2024. Som nævnt i høringen af lovforslaget hilser KL regulering af området velkommen, da det vurderes på sigt at ville kunne bidrage til en mere cirkulær anvendelse af byggematerier. Lovgivning på området har også været efterspurgt længe, så det er positivt, at det nu bliver en realitet. 

Læsevenlighed 

KL ser således også positivt på de nye bekendtgørelser. KL mener, at det er positivt, at der kommer en separat bekendtgørelse for håndtering af affald fra bygge- og nedrivningsarbejde, da det vurderes, at det vil blive lettere at danne sig et overblik over reglerne. I forhold til forståelse af de samlede regler i forhold til bygge- og anlægsaffald kan det overvejes, hvorvidt ikke også den sidste paragraf i affaldsbekendtgørelsen med krav om, at affaldsproducerende virksomheder skal udsortere bygge- og anlægsaffald ikke også med fordel kunne flyttes over i den nye bekendtgørelse om håndtering af bygge og nedrivningsarbejde. Det vil gøre det lettere for brugerne at orientere sig i lovgivningen og dermed mindske risikoen for misforståelser ved nedrivninger. 

Konkret i forhold til bekendtgørelsen om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde finder KL – indholdet til trods – at den fremstår lidt rodet. KL kan være bekymret for, om det giver anledning til yderligere sagsbehandling og vejledning af bygherre og nedrivningsvirksomhed i kommunerne, når bekendtgørelsen er lidt svær at danne sig overblik over. Det gælder især processerne ift., hvornår bygherre skal have foretaget en ressourcescreening og hvornår den endelige nedrivningsplan skal være indsendt. Det vil muligvis lette forståelsen at dele bilag 3 op, så det fremgår tydeligere, at der er tale om to forskellige processer.

Ligeledes kunne definitionsafsnittet udbygges med lidt klarere definitioner. Det gælder både de eksisterende definitioner, som godt kunne beskrives lidt klarere samt definitioner som mangler. Se under de specifikke bemærkninger for uddybning. 

Nedrivningsplanens funktion 

KL finder det positivt, at bygherren og nedrivningsvirksomheden fremover bliver nødt til at forholde sig til, hvorvidt bygningen indeholder ressourcer, der kan genanvendes og genbruges samt naturligvis får øget opmærksomhed på farlige stoffer. På nuværende tidspunkt stilles der dog ingen krav til, at nedrivningsplanen skal fremme mere genanvendelse og genbrug, men blot at den skal udarbejdes. Det virker desuden uhensigtsmæssigt, at nedriveren kan nedrive selektivt for derefter at lægge alle materialerne op i samme container til forbrænding. Det ville derfor være oplagt at stille skærpede krav til genbrug og genanvendelse af materialerne. KL opfordrer til at tydeliggøre intentionen fra lovforslaget og tilføje til bekendtgørelsen, at selektiv nedrivning skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet. 

Ligeledes kunne det være en fordel, hvis kommunen fik nogle håndtag til at vurdere kvaliteten af nedrivningsplanerne og hvorvidt den tager højde for udnyttelsen af materialerne i tilstrækkelig høj grad, således den kommunale sagsbehandling ikke udelukkende går på, om der er indsendt en plan og om planen så i øvrigt følges, når bygningen rives ned, men også på om ressourcerne i bygningen ville kunne udnyttes bedre. 

Generel understøttelse af cirkulært byggeri 

I forhold til at fremme den cirkulære dagsorden og cirkulært byggeri kunne det give mening fremover at se på, hvorvidt kommunerne skulle have andre håndtag i planloven til at stille krav om at bygninger skal renoveres i stedet for at rives ned (selvom det sker selektiv). Det vil trods alt give den største ressourcebesparelse, at der fokuseres mere på renovering end nybyggeri.

En måde at understøtte dette kunne også være, at der for at opnå nedrivningstilladelse skulle være en begrundelse for, hvorfor det er vigtigt at nedrive bygningen. 

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der pt. er forskellige barrierer for anvendelse af genbrugte byggematerialer i form af bekymring om holdbarhed, dokumentationskrav i bygningsreglementet til både brand, konstruktion og forurening, krav fra forsikringsfirmaer osv. Det er derfor vigtigt, at der også bliver iværksat undersøgelser og standarder for genbrugte materialer, således at der kan komme større efterspørgsel på de materialer, der bliver udsorteret som følge af lovgivningen om selektiv nedrivning, hvilket igen vil kunne drive markedet for genbrugte byggematerialer. 

Øvrige generelle bemærkninger 

Det fremgår af bekendtgørelsen, at Miljøstyrelsen vil være ansvarlig for at autorisere nedrivningsvirksomheder. KL opfordrer til, at et register over autoriserede nedrivningsvirksomheder tænkes sammen med Affaldsregisteret, som ligger i Energistyrelsen og i forvejen har oversigt over transportører og indsamlere af affald. 

Det er positivt, at der er sket en skærpelse af transportørens pligter, men derudover opfordrer KL til en generel opstramning lovgrundlaget for byggeaffaldsstrømmene fra transportører og indsamlingsvirksomheder. Det bør således ikke være muligt at komme af med affaldet på et modtageanlæg med mindre, at der følger en affaldsanmeldelse eller nedrivningsplan med. 

Endvidere ønsker KL, at der også gives lovhjemmel til at retsforfølge de professionelle virksomheder, som river bygninger med et etageareal mindre end 250 m2 ned frem for bygherrerne, som i mange tilfælde er almindelige borgere, som har tillid til, at de køber sig til den rette håndtering af bygningsaffaldet og ikke har mulighed for at sikre sig imod snyd fra virksomhederne. 

Specifikke bemærkninger til bekendtgørelse om håndtering af affald og materialer fra bygge- og nedrivningsarbejde 

§ 2 Definitioner 

Det er i sig selv forvirrende, at definitionen ”byggearbejde” dækker over nedrivningsarbejde, da selve ordet ville forlede en til at tro, at det drejede sig om at bygge noget op. Derudover er det lidt forvirrende, at definitionen kun dækker nedrivningsarbejde af etageareal under 250 m2, der frembringer mere end 1 ton affald, mens der ikke er nogen definition af nedrivningsarbejde over 250 m2. KL kan dog forstå, at delen med de 250 m2 overvejes at tage ud, hvilket giver god mening. For forståelsens skyld kunne det overvejes at ændre hele definitionen fra ”byggearbejde” til ”nedrivningsarbejde”, da den så rummer både det over og under 250 m2, og det i øvrigt er det ord, der anvendes i fx §9. 

Definitionen på etageareal står under §9. For at øge læsevenligheden ville det lette at flytte den op under de øvrige definitioner. 

For definition nr. 11 gøres opmærksom på, at der jo – især i en kontekst, hvor bygningen rives selektivt ned og materialerne potentielt set udsorteres i flere forskellige bunker – godt kan være flere ”1. affaldsmodtager”. 

For at øge fokus på genbrug og genanvendelse kunne definition nr. 26 om selektiv nedrivning have følgende tilføjelse med understregning: 26) Selektiv nedrivning: Hel eller delvis nedtagning af bygninger eller dele heraf på en måde, hvor materialer adskilles og sorteres under nedtagning i overensstemmelse med affaldshierarkiet med henblik på at opnå maksimal udnyttelse og recirkulering af materialerne, og at materialer, herunder affald, der indeholder problematiske stoffer, udsorteres. 

§ 6, nr. 2 og § 13, stk. 3, nr. 2 Affaldsanmeldelse og standardiserede nedrivningsplan 

Det må gerne præciseres, at de affaldsanmeldelser og nedrivningsplaner, som kommunalbestyrelsen ikke aktivt accepterer, skal være fyldestgørende, før arbejdet må begynde. Det vil sikre, at kommunen har mulighed for at gå ind og afvise anmeldelser og nedrivningsplaner, som er dårligt udfyldt. Et forslag til teksten i § 6 er: 2) tidligst 2 uger efter, at en fyldestgørende affaldsanmeldelse er modtaget og ligeledes i § 13 (se også nedenfor). 

§ 8 Afslutning af nedrivningsarbejdet 

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis der kommer en klarere anvisning til, hvornår bygherre skal orientere kommunen om afslutning af nedrivningsarbejdet. KL foreslår følgende formulering i § 8, stk. 3: Bygherren skal senest 14 dage efter afslutning af byggearbejdet orientere følgende om, at arbejdet er afsluttet. I det efterfølgende nr. 1) bør det desuden være alle modtageanlæg, der direkte har modtaget affald fra nedrivningsarbejdet og ikke kun de sidste. Således kunne formuleringen være 2) De sorterings- og affaldsbehandlingsanlæg, der har modtaget affald fra byggearbejdet. Den samme formulering kan anvendes i § 15, stk. 3., nr. 1). 

§ 10-11 Ressourcescreening og ressourcekortlægning 

Rent formidlingsmæssigt er processen og de forskellige stadier af godkendelsesprocessen lidt svær at forstå, når man læser disse to paragraffer. Det kan evt. overvejes om, man kunne finde et andet navn til delen i § 10 (altså bilag 3 1-8). Kunne det være en ”nedrivningsscreening” i stedet for en nedrivningsplan? Og så skulle forskellen naturligvis også tydeliggøres i bilag 3. 

§ 13 Ajourføring af nedrivningsplan 

KL forstår det således, at nedrivningsplanen løbende kan ajourføres også efter, at nedrivningsarbejdet er igangsat. Derfor er det uklart, hvordan nedrivningsarbejdet må påbegyndes 3 uger efter at planen er ajourført, når den ajourføres løbende. Det foreslås at § 13, stk. 3, nr. 2 formuleres: tidligst tre uger efter at en fyldestgørende nedrivningsplan er indgivet. 

§ 14 Timing 

I § 13 står, at nedrivningsarbejdet først må påbegyndes 3 uger efter, at nedrivningsplanen er indsendt til kommunen, men i § 14 står, at kommunen 2 uger efter, at de har modtaget planen skal underrette bygherre og affaldsmodtagere om løbenummer. Det er hensigtsmæssigt, at kommunen har 3 uger til at vurdere nedrivningsplanen, inden nedrivningen går i gang, men det virker lidt uhensigtsmæssigt, at man allerede efter 2 uger skal have et løbenummer klar. Det foreslås derfor at teksten i § 14 ændres: …et unikt løbenummer senest tre uger efter modtagelsen… Jf. kommentaren til definition nr. 11 gøres desuden opmærksom på, at der kan være flere modtageanlæg, der modtager forskellige fraktioner.

Bygherrens pligter 

I realiteten står bygherrens forpligtelser i flere kapitler end det med de generelle forpligtelser (§16). Der er både forpligtelser ift. nedrivningsplanen, afslutning af nedrivningen og ansættelse af Miljø- og Ressourcekoordinator. Det kan derfor overvejes, om der skal være en anden overskrift på afsnittet Bygherrens forpligtelser i kapitel 4. 

§ 17 Transportørens pligter 

Det er positivt, at der er kommet en skærpelse ind af transportørens pligter. KL ser dog gerne, at det fremstår endnu tydeligere, at transportøren er forpligtet til at følge affaldsanmeldelsen /nedrivningsplanen og aflevere affaldet det anviste anlæg. Erfaringsmæssigt er det nemlig ikke altid tilfældet. KL foreslår derfor en ekstra bestemmelse i § 17, der forpligter transportøren til at følge affaldsanvisningen.

Rent lavpraktisk kan det være en omfattende nedrivningsplan for transportøren at have med. Miljøstyrelsen kan overveje, om man evt. kan specificere, hvilke dele af planen transportøren skal have udleveret.

§ 18 Modtageanlæggets pligter 

For at sikre en bedre styring og transparens i affaldsstrømmende bør der indsættes en bestemmelse fx i § 18 om, at modtageanlægget skal afvise transportøren, hvis der ikke medfølger en affaldsanmeldelse/ nedrivningsplan og løbenummer med affaldet. 

§ 24 Nedrivning i henhold til nedrivningsplan 

Umiddelbart virker det ikke, som om der er noget krav om, at nedriveren udfører nedrivningsarbejdet i overensstemmelse med nedrivningsplanen. Det foreslås derfor at tilføje en bestemmelse om det i § 24. Bekendtgørelser om uddannelse og kvalitetsledelsessystemer og egenkontrol 

Generelle bemærkninger 

I bekendtgørelsen om uddannelse savnes informationer om uddannelsens længde og indhold. Det er lidt svært at forholde sig til, om uddannelsen reelt vil give et kvalitetsløft til branchen, når det ikke vides, om der er tale om et kursus med afkrydsningsskemaer af 2 timers varighed eller om en 2-årig overbygning på en ingeniøruddannelse. 

Specifikke bemærkninger 

§ 11 Undtagelse for uddannelsesbevis 

Det fremgår af § 5, at et uddannelsesbevis er gyldigt i 3 år. Såfremt Miljøstyrelsen jf. § 11 godkender en person, der har erhvervet kompetencerne i et andet EU-land, bør det så ikke fremgå i en tillægsbestemmelse til § 11, at kompetencerne efter 3 år skal tages op til fornyet godkendelse af Miljøstyrelsen?

§ 16 Egnethedsprøve

Det foreslås, at ansøgere der er omfattet af § 16 gennemgår samme opfølgningsprøve som nævnt i § 5, stk. 2. 

KL står gerne til rådighed for yderligere uddybning af og dialog om vores høringssvar.